Følg os her

Kendte

Caroline Fleming deler stor nyhed: Mangeårig drøm går i opfyldelse

Udgivet

d.

Livsstilsportræt Af Mediepersonlighed Caroline Fleming Caroline Fleming
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Nu deler Caroline Fleming store nyheder.

På Instagram præsenterer hun nemlig det, hun kalder “vores nye bløde tirsdags sæt”, og Fleming lægger ikke skjul på, at det er den type tøj, man hurtigt bliver afhængig af.

“Man vil egentlig heller ikke hoppe ud af det onsdag!!” skriver hun med et grin og tilføjer begejstret: “Det er så blødt og dejligt, og farven er helt vidunderlig.”

Men det er ikke bare endnu et hyggesæt, Caroline Fleming viser frem. Det er begyndelsen på en kommende kollektion, som hun selv har tænkt over i lang tid.

LÆS OGSÅ  Janni Ree om sin smerte: 'Har stadig ikke bearbejdet det'

“Jeg har glædet mig så meget til at dele vores kommende kollektion med jer. Det er noget jeg har gået og funderet over gennem længere tid,” fortæller hun.

Ifølge Fleming handler det om en gammel drøm, der nu bliver til virkelighed – nemlig at skabe et univers, hvor luksus og kvalitet ikke kun er for de få.

“I rigtig mange år har jeg faktisk drømt om at kunne skabe et delikat og luksuriøst univers, som de fleste kan være med på,” skriver hun og forklarer, at hun ønsker “en samling af de dejlige ting jeg mener alle har brug for at have i deres klædeskab.”

Kollektionen starter med cashmere – og ikke hvilken som helst slags. Fleming fortæller, at hun har udvalgt materialer i høj kvalitet, men med priser, der stadig er til at betale.

Produceres samme sted som de store modehuses tøj

“Jeg er startet med det lækreste cashmere i meget høj kvalitet til overkommelige priser og klassiske nuancer,” skriver hun og fremhæver blandt andet sin favoritfarve: “min yndlings bordeaux, vist her på billederne, samt en ultra sart rosa.”

Og for dem, der allerede nu får lyst til at opgradere garderoben, er der også en konkret detalje: Priserne starter ved 999 kroner, og kollektionen kan købes i klinikken @caolin_clinic på Jægersborg Allé i Charlottenlund.

Caroline Fleming afslører desuden, at kollektionen bliver produceret samme sted, som flere store internationale modehuse får deres varer lavet – og hun lægger ikke skjul på, at ambitionerne er høje.

“Vores kollektion bliver produceret samme sted som nogle af de store verdenskendte modehuse,” skriver hun og slutter af med en pointe, mange kan nikke genkendende til:

“Det har altid været min drøm at lave det bedste og de lækreste produkter, der også giver økonomisk mening.”

For nylig rykkede Caroline Fleming teltpælene op og flyttede til Dubai. Det kan du læse meget mere om HER.

Du kan se hele opslaget fra hende herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce