Kendte
Janni afslører private detaljer om fremtiden: Har allerede talt om det

Efter skilsmissen fra Karsten Ree, har Janni fundet kærligheden igen.
Hun er nu blevet kærester med Jeppe Stokholm, der til dagligt bor i Schweiz. Derfor bruger Janni nu også meget tid her.
Parret har begge udtalt, at de er meget forelskede og at der var kemi fra første øjeblik. De to mødtes gennem Jannis veninde, da Janni stod over for at skulle skilles. I den forbindelse havde hun nemlig brug for juridisk vejledning, og det var her, at Jeppe kom ind i billedet.
Det gik hurtigt fra at være juridisk rådgivning, til mere personlige samtaler og kemien var så god, at Janni til sidst tog til Schweiz for at besøge Jeppe, og siden har de været et par.
I øjeblikket er de to i Danmark, hvor de har besøgt podcasten "Marcus og Realitypanelet".
Er klar på bryllup
Her afslører Janni, at hun da også er klar på, at blive gift en tredje gang.
"Jeg forestiller os da os to sammen og forhåbentlig i Schweiz. Jeg vil da håbe, vi har fået et liv, hvor Janni kan passe sine ting i København, og vi bor i Schweiz," siger Jeppe og understreger, at det vil være svært for ham at forlade Schweiz, hvor han har bygget sit liv og karriere.
Selvom Jeppe stadig har et stærkt bånd til Danmark, lægger han vægt på, at Schweiz er hans base. Forholdet til Janni betyder dog, at de i fremtiden vil finde en balance mellem de to lande.
Der er dog mere på spil end bare kæresteri. Jeppe og Janni har nemlig allerede talt om ægteskab, og det er ikke utænkeligt, at der snart bliver bryllup.
"Man siger jo - for mit vedkommende er det jo alle gode gange nummer tre, det er anden gang for dig. Vi har faktisk talt om det, Jeppe har sagt, 'dig vil jeg godt giftes med,'" fortæller Janni i podcasten.
Janni og Jeppe ser altså frem til en fælles fremtid, og hvis deres planer holder, er der både kærlighed og måske bryllup i horisonten.