Kendte
Nu er eventyret slut for Emil Midé Erichsen: Det venter der nu
Nu deler Emil Midé Erichsen nyt om fremtiden.
I halvandet år har Emil Midé Erichsen, hustruen Louise og sønnerne Rumle og Hugo sejlet afsted med Havana.
Dog måtte de i foråret for en kort stund afbryde rejsen, da Emil fik en genstridig bihulebetændelse.
“Vi er hjemme i Danmark. Mine muligheder for at blive behandlet i Caribien slap op, og i samråd med en bihuleekspert og vores forsikring, er det blevet besluttet at jeg skal opereres her hjemme, for det er ikke længere holdbart at gå rundt og være syg. Vores rejse har taget en noget uventet drejning, men eventyret er ikke slut, vi er bare taget på “ferie” i Danmark,” lød det dengang fra Emil Midé Erichsen i et opslag på Instagram.
Men nu er eventyret slut – for denne gang – og hverdagen venter hjemme i Danmark.
Det skriver Emil i et opslag på Instagram.
“Vi kommer hjem. Det er halvandet år siden, at vi sejlede fra Danmark og nu er det tid til at vende snuden hjemad for en stund. Lige nu ligger vi på Bonaire, og om et par uger sejler vi til Curaçao, hvor vi tager Havana på land, rigger af og siger på gensyn til vores flydende hjem. Det er både vemodigt og spændende – lige præcis som et stort skifte har det med at være,” skriver Emil.
Derfor bliver Havana liggende
En følger spørger i kommentarfeltet om Havana ikke skal med hjem, og her svarer Emil, at Havana bliver liggende for nu. Håbet er, at der findes tid og penge til at Havana senere enten kan sejles hjem eller videre på nye eventyr.
Der venter en markant kontrast for familien, når de lander i Danmark. Det sætter Emil også selv ord på:
“Vi lander i årets mørkeste tid, og kan vel dårligt byde os selv en større kontrast. Men vi glæder os til at lune os sammen med vores familier og efter nytår sætte gang i livet og hverdagen i Danmark, som vi også har savnet,” lyder det.
Emil beskriver også, at præcis hvordan hverdagen og arbejdslivet kommer til at se ud, ved de ikke endnu. Dog er det allerede helt sikkert, at Emil skal rundt i Danmark med en ny serie foredrag.
Du kan se hele opslaget fra Emil herunder: