Kendte
Peter Mygind deler nyt: „Livet river nogle gange tæppet væk under én‟

Nu deler Peter Mygind nyt.
Peter Mygind kender vi fra en lang række danske film og serier, senest har han været aktuel i TV 2-serien Sommerdahl, der netop har rullet over skærmen med sin sjette sæson.
Året har ikke startet nemt for Peter Mygind, der den 2. januar måtte tage afsked med sin mor, Jytte Abildstrøm.
Sorgen over tabet af sin mor har været stor.
I et interview med Ekstra Bladet har Peter Mygind tidligere sat ord på sorgen: “Jeg er bare stolt og taknemmelig over, Jytte var den, hun var. Det er hamrende sørgeligt, og jeg har været ved at brække mig af sorg. Og samtidig er jeg også lettet over, at hun endelig kom op i himlen,” lød det dengang fra den populære skuespiller.
Husk at stoppe op
På Instagram deler Peter Mygind jævnligt glimt fra både privatlivet og sit liv som skuespiller.
I sin story har han skrevet „Livet river nogle gange tæppet væk under én,‟ hvor han har linket til et sit nyeste opslag på profilen. Her kommer han med et særligt opråb. Her opfordrer han nemlig til, at man husker at passe på sig selv.
„For kort tid siden var jeg på den dejligste tur til Chamonix med min elskede hustru og et par skønne venner,‟ skriver Peter Mygind og fortsætter:
„Nogle gange sker der ting i livet, som gør, at man bliver nødt til at trække stikket. Det kan være sygdom, et dødsfald, en fyring eller noget helt andet. Det vigtigste er, at man husker at stoppe op og trække vejret helt ned i maven. Tage sig tid. Gøre det, der føles rigtigt. For dig selv og for dem, du holder af. Husk at passe på dig selv,‟ slutter Peter Mygind sit opslag.
Du kan se hele opslaget herunder: