Kendte
Rørt Thomas Evers Poulsen: Sæþór med vild hyldest før bryllup
Sæþór har i den grad overrasket sin kommende mand.
Når bryllupsklokkerne ringer, siger traditionen, at man skal bære noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt. Men for influencer og tidligere Den store bagedyst-deltager Sæþór Kristínsson får “noget blåt” en helt ny – og permanent – betydning.
I weekenden skal han giftes med sin forlovede, danseren Thomas Evers Poulsen, og det kommende ægtepar har allerede smeltet mange hjerter med deres kærlighed. Men Sæþór havde en overraskelse i ærmet, der fik selv Thomas til at tabe kæben – i glæde.
På Instagram har Sæþór delt en video, der afslører den romantiske og modige gestus, han har gjort for sin kommende mand. For at leve op til bryllupstraditionen fik han nemlig tatoveret Thomas’ navn på sin overkrop – skrevet med blå blæk, naturligvis.
Narrede autograf ud af Thomas
Det er Thomas’ egen autograf, der nu pryder Sæþórs krop. Og det var ikke noget, Thomas anede noget om. Sæþór havde i al hemmelighed narret ham til at skrive under med en lille hvid løgn: En “vens mor” ville have hans autograf. I virkeligheden skulle underskriften bruges af tatovøren som skabelon.
"Hvis jeg nogensinde skulle have en anledning til at få @thomaseverspoulsen navn foreviget, skulle det da lige være vores bryllup. Jeg bad ham om at lave en autograf til en vens mor," lyder det i opslaget, hvor Thomas overraskes.
“Jeg har købt noget blåt at have på til brylluppet,” siger Sæþór med et smil i videoen, netop som han løfter sin t-shirt og afslører den helt særlige kærlighedserklæring.
Reaktionen lader ikke vente på sig. En tydeligt rørt og glad Thomas bryder ud i et stort smil, omfavner sin forlovede og kvitterer med både kys og kram.
Herunder kan du se opslaget fra Instagram hvor Sæþór overrasker sin kommende mand: