Følg os her

Politik

Verdenslederne til møde: Nu går dette klip med Trump viralt

Udgivet

d.

Donald Trump
Foto: Noamgalai/ Shutterstock

Italiens premiere minister, Giorgia Meloni, er tilsyneladende ikke imponeret af Trump.

Forleden mødtes verdens ledere i Washington, for at drøfte krigen i Ukraine.

Men det var ikke politiske beslutninger eller store udmeldinger, der løb med opmærksomheden. Det blev i stedet et diskret – men yderst sigende – blik fra Italiens premierminister, Giorgia Meloni, der satte gang i snakken.

Under en vigtig samtale om den fastlåste situation i Ukraine, blev Meloni filmet, mens hun flere gange rullede med øjnene – først da Tysklands kansler Friedrich Merz talte om nødvendigheden af en våbenhvile, og siden da Donald Trump blandede sig med både planer og jokes. Kameraet fangede alt – og det varede ikke længe, før klippet gik viralt.

Det skriver Newsner.

LÆS OGSÅ  Sandheden om Donald Trump og Melanias ægteskab: "Hun hader ham"

Det storpolitiske møde samlede prominente navne som NATO’s generalsekretær Mark Rutte, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Storbritanniens premierminister Keir Starmer, Finlands præsident Alexander Stubb og Frankrigs Emmanuel Macron. Og naturligvis Donald Trump, der netop havde haft møde med Vladimir Putin – dog uden succes.

Joke faldt ikke i god jord

Merz forsøgte at presse på for en ny våbenhvile og sagde blandt andet:

“Lad os forsøge at lægge pres på Rusland, for troværdigheden i vores indsats afhænger af, at vi opnår mindst en våbenhvile ved starten af seriøse forhandlinger.”

Han understregede desuden vigtigheden af at sikre en trilateral forhandlingsrunde – uanset placering.

Donald Trump greb også mikrofonen og slog en vittighed om Italiens politiske landskab:

“Italien har haft 68 regeringer siden Anden Verdenskrig. Du har holdt længe – du bliver der længe endnu.”

Meloni nikkede høfligt, men da Trump så væk, sendte hun endnu et øjenrul ud i lokalet – fanget helt perfekt af kameraet.

Internettet elskede øjeblikket – og fortolkningerne stod i kø. Nogle så det som humoristisk opgivenhed: “Han er så tonedøv, at hun kan rulle med øjnene lige ved siden af ham.” Andre mente, det var ren charmeoffensiv: “Det dér er flirt – den slags blik er klassisk.”

Nogle brugere mente dog, at Melonis reaktion ikke var arrogance, men ydmyghed: “Jeg tror bare, hun var utilpas ved rosen – det er en refleks, man kender.”

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce