Sport
Joakim Mæhle sætter ord på skade: “Jeg er så knust”
Nu sætter Mæhle ord på skaden.
Den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle må denne gang blive væk fra den røde og hvide trøje, efter en muskelskade har sat ham ud af spillet. Søndag måtte Mæhle forlade banen efter blot 20 minutters spil i Wolfsburgs kamp mod Heidenheim, og det står nu klart, at han ikke kan deltage i de kommende Nations League-kampe.
Wolfsburg bekræftede skadesnyheden om Mæhle på X, mens Danmarks Boldspil-Union (DBU) endnu ikke har officielt meldt hans afbud. Landstræner Brian Riemer havde dog tidligere på dagen nævnt over for TV 2 Sport, at Mæhle var tvivlsom, og at de stadig afventer mere præcis information fra Wolfsburgs lægestab.
“Lige nu afventer vi en rapport fra den medicinske stab i hans klub, så vi kan få en afklarethed på, hvor alvorlig skaden er, og om han overhovedet kan spille,” forklarede Riemer og tilføjede, at Mads Roerslev allerede er blevet indkaldt som en mulig erstatning, hvis Mæhle ikke når at blive kampklar.
Mæhles fravær er en skuffelse, da han var udtaget til at deltage i Riemers første kamp som landstræner for Danmark.
Joakim Mæhle selv, sætter også ord på situationen.
På Instagram deler han et opslag, hvor han selv skriver, at ‘han er knust’.
“Jeg er så knust… Stor indsats fra holdet i en svær udekamp. Tak for al støtten. Jeg ønsker @herrelandsholdet held og lykke i de kommende kampe og vil støtte, så meget jeg kan. Fuld fokus på genoptræningen, og jeg vender tilbage endnu stærkere og endnu bedre,” lyder det i opslaget, som du kan se herunder: