Følg os her

Sport

Mikkel Hansen om sit livs nedtur: “Det hele var bare gråt og ligegyldigt”

Udgivet

d.

Mikkel Hansen

Nu åbner Mikkel Hansen op om sin store nedtur sidste år.

Tidligere i år lød der en overraskende meddelelse fra Mikkel Hansen. Han sætter nu punktum i sin håndboldkarriere.

Efter at have sluttet sin imponerende karriere med en guldmedalje sammen med det danske herrelandshold, er tiden nu inde til, at Mikkel Hansen sætter håndboldskoene på hylden.

I stedet ser han frem at spille en mere aktiv rolle i ‘Hej Fonden’, en organisation, han selv var med til at stifte, og som arbejder for at forbedre trivslen både på og udenfor håndboldbanen.

LÆS OGSÅ  Snart tager Mikkel Hansen afsked: Nu deler han nyt om fremtiden

“Jeg kommer til at have en større rolle i Hej Fonden, som jeg har været med til at stifte. Jeg har meget mere tid nu, hvor jeg ikke længere har en stram håndboldkalender,” har han tidligere udtalt i en podcast.

I DR-dokumentaren ‘Mikkel Hansen’ kommer man meget tættere på håndboldstjernen. Begge afsnit kan ses nu på DRTV. I dokumentaren sætter han ord på da han sidste år blev ramt af stress.

Det skriver DR.

I 2023 stod håndboldstjernen Mikkel Hansen over for en af sit livs største udfordringer – en sygemelding med stress og depression, der tvang ham til at trække sig fra både landsholdet og klubben Aalborg Håndbold. For offentligheden blev det meldt ud som stress-lignende symptomer, men bag facaden var situationen langt mere alvorlig.

LÆS OGSÅ  Kom helt tæt på: Håndboldkvinderne afslører sjove detaljer

Den dramatiske historie om hans kamp bliver fortalt i en ny DR-dokumentar, ‘Mikkel Hansen’, hvor han og hustruen Stephanie Gundelach åbent deler deres oplevelser.

Alt var gråt og ligegyldigt

Efter at have hjulpet Danmark til endnu et VM-trofæ i 2023, ramte virkeligheden Mikkel Hansen som en mur. En morgen vågnede han desorienteret på sit hotelværelse uden at vide, hvor han var. Det blev et afgørende øjeblik.

– Der var ingen glæde ved tingene, det hele var bare gråt og ligegyldigt. Til sidst var det jo bare… jeg var sgu færdig, siger Mikkel Hansen.

Han greb telefonen og ringede til sin kone. Stephanie beskriver situationen som dybt bekymrende.

LÆS OGSÅ  Nikolaj Jacobsen deler billeder fra privatlivet: Du gætter aldrig hvem der dukker op

“Han var helt ude af den. Han hyperventilerede og græd, og han sagde ting, jeg aldrig havde hørt før. Jeg kunne mærke, at vi skulle handle hurtigt,” fortæller Stephanie Gundelach.

Derfor ringede hun straks til Mikkel Hansens agent og sygemeldte ham.

Aalborg Håndbold udsendte kort efter en officiel meddelelse om, at Mikkel Hansen blev sygemeldt i samråd med familien og lægen. For Mikkel blev sygemeldingen et vendepunkt.

Under sin pause fokuserede han på at genfinde balancen i hverdagen. Med tid til familien og uden forventningspresset fandt han langsomt vejen tilbage.

Du kan høre mere om sygemeldingen i dokumentaren på DRTV .

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce