Kendte
TV 2-stjerne sætter ord på skilsmisse: Sådan føles det nu

Nu sætter hun ord på skilsmissen.
Det seneste år har budt på store forandringer for Lisbeth Fabricius, kendt fra TV 2-programmet Årgang 20. Efter skilsmissen fra Christian Vernsted-Fabricius har hun måttet navigere i en helt ny hverdag – en hverdag, der er præget af både kaos og stilhed.
I august sidste år offentliggjorde parret deres beslutning om at gå fra hinanden, hvilket også betød et farvel til deres fælles hjem i Ålsgårde. Men huset er endnu ikke solgt, og derfor har Lisbeth og Christian fundet en løsning, hvor de skiftes til at bo der, så børnene – Filippa, Theodor og Ayasofia – fortsat kan have en stabil base.
På sin Instagram-profil deler Lisbeth nu sine tanker om livet efter skilsmissen, hvor hun beskriver en hverdag, der konstant skifter mellem to yderligheder.
Lever to forskellige liv
“Det er en mærkelig følelse at leve to forskellige liv.
På en måde er det blevet en del af hverdagen, men alligevel føles det aldrig helt naturligt,” skriver hun i opslaget og beskriver kontrasten:
“Det ene liv er fuldt af liv og larm, madpakker, lektier, putteritualer og kaos – mor til tre med alt, hvad det indebærer. Det andet liv er stilhed. Ingen små stemmer, ingen “moar?” fra et andet rum, ingen at kysse godnat.
To vidt forskellige verdener, som jeg hele tiden skifter imellem.”
Lisbeth beskriver også, at perioden lige nu føles som en venteperiode.
Familiens hus er blevet sat til salg, mens Lisbeth og Christian skiftes til at bo der med børnene. Men Lisbeth føler ikke længere, at det føles som hendes hjem.
Lisbeth fortæller også, at børnene har det godt.
“Børnene har det godt. De virker glade og trygge, og vi gør alt, hvad vi kan, for at skiftene bliver så nemme som muligt. Rutinerne sidder efterhånden i kroppen, og de ved, hvad der skal ske.
Der er ingen tvivl om, at det er en omstilling hver gang – for os alle – men vi får det til at fungere,” skriver hun og slår samtidig fast, at det her kun er en fase, hvor det lige nu føles som et liv i to forskellige verdener.
Du kan se hele opslaget herunder: