Følg os her

Altomkendte

Hvad gik der lige galt i kampen mod Brasilien? Gidsel og Pytlick så det samme

Udgivet

d.

Håndboldherrerne
Foto: Shutterstock

Til trods for en åbenlys sejr, så måtte Danmark tage andre metoder i brug.

Det danske håndboldlandshold er videre til semifinalen ved VM efter en solid sejr over Brasilien.

Men undervejs blev Danmark presset af modstanderens uforudsigelige spil, hvilket krævede hurtig tilpasning – selv fra landstræner Nikolaj Jacobsen.

LÆS OGSÅ  Asta Björk deler for første gang sin historie før 'Vild med dans': "Alt var bare hårdt"

Det er sjældent, at Nikolaj Jacobsen tager taktiktavlen i brug under en kamp, men i kvartfinalen mod Brasilien blev det nødvendigt.

Under en timeout måtte han tydeliggøre spillerpositionerne for at sikre, at holdet ikke mistede grebet om kampen.

Brasiliens forsvar skabte problemer


Brasilien spillede med skiftende forsvarsformationer, og det var ikke let for de danske spillere at finde løsninger.

Blandt andet blev Mathias Gidsel skygget tæt, og han indrømmer, at det var en udfordring at spille imod:

“Vi snakkede om inden kampen, at der ville komme momenter, hvor vi ville komme til at se dumme ud, fordi det er noget helt andet forsvar – noget, vi ikke er vant til at spille imod,” fortæller Gidsel til TV 2

Hans holdkammerat Simon Pytlick er enig og peger på en periode sidst i første halvleg, hvor Brasilien fik momentum.

“Jeg synes, der var fem-ti minutter, hvor det blev lidt forhastet. Vi tog nogle dumme beslutninger og lavede nogle tekniske fejl,” siger han.

Danmark fandt en løsning


Trods problemerne i første halvleg fik Danmark hurtigt rettet op på spillet. Efter pausen satte holdet tempoet op og efterlod ingen tvivl om udfaldet. Danmark vandt sikkert 33-21 og kan nu se frem mod semifinalen.

Næste modstander bliver Portugal, som venter fredag aften.

Kan Danmark holde niveauet, er der gode chancer for endnu en finalebillet.

Annonce