Følg os her

De kongelige

Afslører næste skridt: Kongehuset deler nyt om kronprins Christians fremtid

Udgivet

d.

Kronprins Christian Mønstrer Før Skydeøvelse På Antvorskov Kaserne Kronprins Christian Kronprinsen Prins Christian
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian tager snart næste skridt i sin militære uddannelse. Kongehuset oplyser nu, at han efter afslutningen på sin løjtnantsuddannelse til juni 2026 skal gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset, hvor det blandt andet lyder:

"I forlængelse af afslutningen på Hans Kongelige Højhed Kronprinsens løjtnantsuddannelse til juni 2026 skal Kronprinsen gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde."

LÆS OGSÅ  Prins Andrew kan miste sin norske orden: Her er hoffets svar

En ny rolle

Når kronprinsen møder ind i Livgarden, bliver det i en rolle med ansvar. Her skal han nemlig være delingsfører for værnepligtige menige på indkaldelsesholdet i august 2026 på Garderkasernen i Høvelte.

Kronprins Christians militære rejse begyndte i februar sidste år, hvor han startede som værnepligtig ved Gardehusarregimentet. Senere samme år, i august, fortsatte han på Løjtnantsuddannelsen, og nu ligger planen altså klar for, hvor han skal gøre tjeneste efter endt uddannelse.

Samtidig følger kronprinsen i sin fars fodspor. Kong Frederik begyndte nemlig også sin militære karriere i Livgarden tilbage i 1986 og har siden taget en lang række uddannelser i forsvaret – både til lands, til vands og i luften. Blandt andet gennemførte han frømandsuddannelsen ved Søværnets Frømandskorps i 1995.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce