Følg os her

De kongelige

Et enkelt billede blev dråben: Derfor sagde Harry og Meghan farvel til det royale liv

Udgivet

d.

Prins Harry Og Meghan Markle
Foto: Karwai Tang/WireImage

Det kom som et chok for hele verden, da prins Harry og hertuginde Meghan i januar 2020 vendte ryggen til det britiske kongehus. Men bag beslutningen gemte der sig ifølge en kongehusekspert et helt særligt øjeblik, som blev vendepunktet for parret.

Kort før Sussex-parret meldte ud, at de ønskede at træde tilbage som arbejdende royale, udgav Buckingham Palace et portræt, der straks fik kongetungerne til at klapre. På billedet ses dronning Elizabeth, prins Charles, prins William og lille prins George – fire generationer af tronarvinger, samlet på ét billede. Men for Harry og Meghan blev det ikke et hyggeligt familiefoto. Det blev tværtimod tolket som et symbol på, at de ikke længere var en del af fremtidens royale kerne.

Det skriver Mirror.

LÆS OGSÅ  Nyt klip florerer: Det siger Meghan om Harry

Kongehusekspert Andrew Morton, der har skrevet bogen Meghan: A Hollywood Princess, beskriver hvordan parret følte sig trængt op i en krog. Ifølge ham blev billedet et klart tegn på, at monarkiets fremtid var sikret uden dem. “Den uskrevne regel var klar: Monarkiets fremtid var sikret – med eller uden Meghan og Harry,” skriver han.

Aflyste i sidste øjeblik

Det hele blev kun forværret, da Harry – ifølge kilder – forsøgte at arrangere et privat møde med sin bedstemor, dronningen, for at tale om fremtiden. Men mødet blev angiveligt aflyst i sidste øjeblik. Ifølge Morton havde flere i kongefamilien en mistanke om, at Harry ville bruge samtalen som en slags taktisk fordel i de forhandlinger, der lå forude. Og det blev endnu en søm i kisten for Harrys tiltro til institutionen.

Få dage efter gik Harry og Meghan offentligt ud og meddelte, at de ønskede en ny rolle uden for rampelyset i det britiske kongehus. I deres officielle udmelding lød det:
“Efter mange måneders refleksion og interne drøftelser har vi valgt at påbegynde en overgang til en ny rolle i denne institution. Vi har til hensigt at træde tilbage som ‘senior’-medlemmer af den kongelige familie og arbejde hen imod økonomisk uafhængighed, samtidig med at vi fortsat fuldt ud støtter Hendes Majestæt Dronningen.”

Efter det berømte "Sandringham-topmøde", hvor familiens fremtidige struktur blev diskuteret, blev det besluttet, at Harry og Meghan officielt ville forlade deres royale arbejdsroller. De fik lov at beholde deres titler, men måtte ikke bruge dem i kommercielle sammenhænge.

Dermed begyndte et nyt kapitel for det tidligere royale power-par – et liv væk fra Buckingham Palace, men stadig med hele verdens øjne rettet mod sig.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce