Følg os her

De kongelige

Ros til Frederik og Mary: Har haft stor effekt

Udgivet

d.

Kong Frederik Og Dronning Mary
Foto: Presse-fotos.dk

Julen varer tilsyneladende lige til påske. I hvert fald er der stor glæde hos Julemærkefonden over salget af Julemærket 2024.

Danskernes begejstring har resulteret i salg for 2,4 mio. kr. mere, end hvad man havde regnet med. Dermed ender den samlede indtægt for Julemærket 2024 på 8,1 mio. kr.

Det var især den nye postlov, som har betydet en fordobling af portoprisen, der fik forventninger til Julemærkesalget til at dale. Men selv om antallet af sendte julekort nok faldt, har det ikke i samme grad påvirket danskernes lyst til at købe Julemærker.

Det oplyser Julemærkefonden i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Frederik og Marys første nytårstaffel: Det skal de spise

Julemærket 2024 markerede tronskiftet og var en hyldest til Kongeparret. På mærket ses Kongen og Dronningen omgivet af en lang række symboler, bygninger og genstande, der forbinder kongeparret med dele af danmarkshistorien.

”Vi er meget glade for, at danskerne har taget så godt imod årets Julemærket. Det har helt sikkert haft en positiv effekt, at Kongeparret har været en del af motivet”, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden, der driver de fem Julemærkehjem.

Julmærke
Julemærket blev præsenteret af Dronningen og årets kunster Niels Ditlev i oktober 2024 Foto Julemærkefonden

Samlet set går salget ned

Juletræerne vokser dog ikke ind i himlen. Samlet set går salget af Julemærker nedad. Siden 2020 er indtægten faldet med 18 %, og i 2024 var faldet på 6 % sammenlignet med året før. Det er efterhånden mange år siden, indtægterne kunne finansiere driften af Julemærkehjemmene. Faktisk udgør salget i dag kun 5 % af Julemærkehjemmenes samlede indtægt.

”Vi er helt afhængige af støtten fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Derfor kan man donere til os året rundt, og det er der heldigvis mange, som vælger at gøre. For de penge kan vi give en ny start til nogle af de mange børn i Danmark, som kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel”, siger Søren Ravn Jensen.

På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at genvinde troen på sig selv. En målrettet pædagogisk indsats og et fællesskab med plads til alle, er med til at øge børnenes trivsel.

Desværre er antallet af børn, der har brug for hjælp, stigende. Derfor fortsætter Julemærkefonden sit indsamlingsarbejde.

”Vi er allerede i fuld gang med at planlægge udgivelsen af Julemærket 2025. Vi glæder os til at præsentere mærket for danskerne, når det udkommer i oktober”, slutter Søren Ravn Jensen.

Det går pengene til:

  • Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et Julemærkehjem
  • Det er børn i alderen 7-14 år, som kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel
  • Under opholdet får de styrket deres selvværd og troen på dem selv

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce