Kendte
Dan Rachlin langer hårdt ud efter Sisse Sejr: “Godt og grundigt uklædeligt”

Nu bryder Dan Rachlin tavsheden.
Radiovært og DJ Dan Rachlin har længe været en markant stemme i debatten om identitetstyveri – en problematik, han selv har været offer for i årevis. Derfor var det også naturligt, at han medvirkede i DR-dokumentaren Mit liv er stjålet, hvor han delte sine personlige erfaringer.
Men nu vender han sig imod programmets vært, Sisse Sejr, som han beskylder for at have behandlet ham og de øvrige medvirkende på en uprofessionel måde. På Facebook retter han skarp kritik mod hende og kalder hendes tilgang både “kynisk” og “uprofessionel”.
Det sker i et opslag på Facebook.
“Undtagelsesvist har jeg, indtil nu, ikke kommenteret på den nærmest fiktionsagtige historie om krise, kaos og kærlighed, der involverer Sisse, hendes mand og en, i øvrigt vanvittigt, ikke navngivet kvinde, som alle ved hvem er,” skriver Dan Rachlin og fortsætter:
“Jeg har været hovedperson i en tv-dokumentar omhandlende mine over ti år som offer i kærlighedsscams, tyveri af fotos og informationer. Hver dag, også i dag, bliver jeg anklaget, angrebet og svinet til af kvinder og deres familiemedlemmer, for at være den skyldige. At fortælle om det er smertefuldt og på sæt og vis at åbne op for noget, de færreste, lykkeligvis ikke kan sætte sig ind i.”
“Uklædeligt”
Herefter beskriver Dan Rachlin, at ofre for lovescams, økonomisk kriminalitet og lignende, ofte bliver dybt traumatiserede. Hos nogen har det endda så store konsekvenser, som angst, depression, PTSA og i yderste konsekvens selvmord.
“Jeg og andre i dokumentarserien krængede vores hjerte, sjæl og ubehagelige oplevelser ud for Sisse. Som nu i en ulykkelig periode af sit og mandens liv har generet en kvinde, der bejlede til manden, med mindst 85…85 falske bestillinger, anklager og eksempelvis en anmeldelse om en rotte i kvindens lejlighed,” skriver Dan Rachlin herefter og fortsætter:
“Foruden at det er ulovligt, finder jeg det dybt, dybt kynisk at benytte de selvsamme ‘greb’, hun har arbejdet med professionelt. Jeg synes hun har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder.”
Herefter langer Dan Rachlin også ud efter Sisses forklaring.
“‘Jeg stoppede mine handlinger, mens kvinden fortsatte med at kontakte min mand’. Jo jo Sisse, men utroskab, at kontakte andres partnere er muligvis amoralsk, men det er ikke ulovligt. Og ydermere er det jo også en ‘sag’ ægtefæller imellem. Det er uklædeligt at victimblame,” skriver han.
Til slut beskriver han det som ‘godt og grundigt uklædeligt’ og at det kun er Sisse, som ene og alene har ‘skidt godt og grundigt i nælderne’.
Du kan se hele opslaget herunder: