Kendte
Emil Midé Erichsens hemmelighed: Afslører familieforøgelse

Emil Midé Erichsen og hans hustru Louise har gået stille med dørene.
I halvandet år har Emil Midé Erichsen, hustruen Louise og sønnerne Rumle og Hugo sejlet afsted med Havana.
For fire måneder siden vendte familien dog hjem til Danmark igen.
Det delte Emil Midé Erichsen på Instagram.
“Vi kommer hjem. Det er halvandet år siden, at vi sejlede fra Danmark og nu er det tid til at vende snuden hjemad for en stund. Lige nu ligger vi på Bonaire, og om et par uger sejler vi til Curaçao, hvor vi tager Havana på land, rigger af og siger på gensyn til vores flydende hjem. Det er både vemodigt og spændende – lige præcis som et stort skifte har det med at være,” skrev Emil dengang i opslaget på Instagram.
Efter hjemkosten har Emil turneret rundt i landet med sit foredrag 'En søgen efter nye eventyr'. Men det er langt fra det eneste der er sket, Emil og hustruen Louise er nemlig blevet forældre igen.
Har endnu ikke fået et navn
Det afslørede Emil forleden i et opslag på Instagram.
Her delte han et billede af en lille fod medfulgt af teksten "Made in Caribbean".
Til SE & HØR fortæller han, at det er en lille dreng - som endnu ikke har fået et navn. Emil og Louise er i forvejen forældre til sønnerne Hugo og Rumle.
Lykønskningerne er strømmet ind til opslaget, hvor blandt andet Lene Beier og Sara Blædel er at finde blandt lykønskningerne.
Annonceringen af det lille nye medlem kommer som en overraskelse, da Emil og Louise ikke har delt graviditeten offentligt.
Du kan se hele opslaget herunder: