Kendte
Han stod i spidsen for DR-favoritterne ’Rejseholdet’ og ’Forbrydelsen’: Nu er Ingolf Gabold død

Ingolf blev 83 år gammel.
Et af dansk tv’s helt store navne har taget afsked.
Ingolf Gabold, tidligere dramachef i DR og manden bag nogle af Danmarks mest ikoniske tv-serier, er gået bort i en alder af 83 år.
Det bekræfter DR, som fredag offentliggjorde en rørende nekrolog skrevet af hans tidligere kollega og chef, Bjørn Erichsen.
Ingolf Gabold sov stille ind omgivet af sin hustru, Kikke, og deres børn.
“En stille død i favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig,” lyder det i nekrologen, som hylder Ingolf Gabolds ukuelighed – både i livet og karrieren.
En karriere ud over det sadvanlige
Selvom Ingolf Gabold oprindeligt var uddannet komponist, blev han hurtigt en del af Danmarks Radio, hvor han gennem flere årtier satte sit uudslettelige præg.
I 1999 vendte han tilbage til DR som dramachef, og her gik det for alvor stærkt: Taxa, Rejseholdet, Nikolaj og Julie, Krøniken, Ørnen, Forbrydelsen, Borgen og Broen – alle serier, der definerede dansk tv-drama og høstede både nationale og internationale priser.
“Han var ikke let, men han var fanden mig heller aldrig kedelig,” skriver Erichsen og understreger Gabolds særlige evne til at kombinere dramaturgisk skarphed med musikalitet og menneskelighed.
Søndag aften blev nærmest synonym med DR-drama – eller som Erichsen kalder det: “Ingolf-tid.”
Ingolf Gabold blev i 2003 Ridder af Dannebrog og modtog adskillige hædersbevisninger gennem sin karriere. Han efterlader sig hustruen Kikke, tre børn og flere børnebørn – samt et imponerende eftermæle, der har formet dansk tv-historie for altid.
Hvil i fred Ingolf Gabold.