Kendte
Involverer Lisbet Dahl i svindelsag: Få det stoppet!
Kommentarfeltet gløder på Lisbet Dahls seneste Facebook-opslag.
Opslaget er ikke nyt, det er fra den 13. november sidste år, hvor hun linker til, at hun har sat sit sommerhus til salg.
Pludselig er det begyndt at strømme ind med kommentarer til opslaget.
Årsagen er – ifølge Facebook-brugerne – at Lisbet Dahls barnebarn angiveligt har bevæget sig ud i et svindelnummer.
Derfor er barnebarnet nu havnet i gruppen ‘Svindlerjagten’ på Facebook, hvilket har fået flere til at henvende sig direkte til Lisbet Dahl.
Gruppen ‘Svindlerjagten’ har medlemmer, der ‘hjælper’ andre, når de har været udsat for svindel. Derfor bestormes Lisbet Dahl nu med beskeder, der opfordrer hende til at tage kontakt til barnebarnet og få styr på situationen.
Angiveligt har barnebarnet svindlet med malerier, hvor hun har solgt det, men ikke leveret det. Det påstås, at Lisbet Dahls barnebarn har forklaret, at et dødsfald i familien har forhindret hende i at levere maleriet.
Svindler for 9.000 kroner
Derfor er der nu nogle, som både mangler et maleri og de 9.000 kroner, som de har betalt for det.
“Dit barnebarn skylder penge for et maleri!!! 9.000 kroner. Prik lige til hende, ikk´?” lyder det blandt andet i kommentarfeltet.
En anden skriver:
“Hej mormor. Dit barnebarn skylder 9.000 kr for et maleri. Tænker det er godt, du lige får snakket med hende, inden det kommer alt for langt ud. Synes sgu det er lidt synd, det skal gå igennem familien pga. hun ikke kan svare.”
Om Lisbet Dahl har rakt ud til barnebarnet efter de mange kommentarer, det lyder der ingen melding om. Revylegenden har ikke selv svaret på de mange beskeder.
Ifølge SE & HØR er det gået så vidt, at Lisbet Dahls private telefonnummer er blevet delt i Facebook-gruppen ‘Svindlerjagten’.
Mediet har også kontaktet Lisbet Dahl for en kommentar, men her lød svaret, at hun ingen kommentarer har til sagen.