Følg os her

Kendte

Kristian Bech måtte overbringe forfærdelig besked: Mange år senere ser han noget, som giver ham tårer i øjnene

Udgivet

d.

Kendte Interview Med Kristian Bech
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Kristian Bech er i dag tv-vært på TV 2. Her han været i spidsen for en lang række programmer. Inden sin tid som tv-vært, var han 12 år i politiet.

Vi kender Kristian Bech fra en lang række TV 2-programmer, herunder 'Som sunket i jorden', 'De forsvundne fædre', 'Bech og de ekstreme aktivister' og mange flere.

Inden Kristian Bech blev tv-vært, var han 12 år i politiet.

LÆS OGSÅ  Vicki Berlin tordner mod TV 2: Ikke okay

En af de sværeste opgaver som politibetjent, er at overbringe beskeden til en pårørende om, at én af deres kære er afgået ved døden.

Han fortæller også, at det aldrig blev nemt at overbringe beskeden om et dødsfald. Hver gang var som den første.

I et længere interview med TV 2 sætter han ord på den gang, som han husker som den allerværste. Han husker at det var en dag i december, hvor han var på arbejde som betjent.

Her skete et drab. En familiefar dræbte sin kone. Da de ankom til stedet, var faren anholdt og konen lå død i hjemmet.

LÆS OGSÅ  Anne Louise Hassing afslører: Under disse optagelser var det umuligt at holde masken

Ingen af de pårørende havde fået besked, og den opgave havnede nu hos Kristian Bech, som sammen med makkeren satte kursen mod kvindens forældre.

"Jeg kan huske, at de havde en meget lang havegang," erindrer Kristian Bech.

Det var kvindens mor, der åbnede for de to betjente.

Kristian Bech måtte fortælle hende, at hendes datter var død. Kvinden reagerede ved at sige det ikke passede, og da Kristian Bech sagde det var sandt, kvitterede den chokerede kvinde med at give ham en lussing.

Alt postyret fik kvindens mand til at komme ud. Derfor måtte Kristian Bech gentage den hjerteskærende besked. Manden gik også i chok. Da betjentene gik indenfor, gik han straks i gang med at feje det sand op, som de slæbte ind, med ordene 'at han altså lige havde gjort rent'.

Inde i ægteparrets hjem sad en teenagepige, som var den dræbte kvindes datter. Derfor måtte Kristian Bech endnu en gang overbringe den værst tænkelige besked til et andet menneske.

Han beskriver over for TV 2, at han blev meget rørt i situationen og at han kunne mærke, at hans øjne blev fugtige da han så pigen i øjnene og fortalte hende, at hendes mor var død.

LÆS OGSÅ  'Den sorte svane' har fået kæmpe konsekvenser for Lise Roulund

Kort efter kom pigens lillebror ind i huset, og også han fik overbragt beskeden. Drengen brød helt sammen og hele familien blev kørt på krisecenter.

"Det var hjerteskærende at mærke, hvordan en familie bare blev revet over. Og at det var mine ord, der havde knust dem," lyder det fra Kristian Bech.

I dag er tiden som politibetjent forbi for Kristian Bech. Men de svære samtaler er ikke nødvendigvis fortid.

I pogrammet 'Som sunket i jorden', hjælper han tre børn med at finde deres mor. Men hun ønsker ikke kontakt med dem. Da han skal overbringe denne nyhed til de tre yngre børn, kan han heller ikke undgå selv at blive rørt.

Som tv-vært er det dog noget andet, og her er det okay, selv at blive rørt.

Mange år efter den dag, hvor Kristian Bech skulle fortælle forældrene og børnene, at deres datter og mor var blevet dræbt, var han til frisøren.

LÆS OGSÅ  Store nyheder i 'Vild med dans': Første gang nogensinde

Her sad han i stolen og kedede sig, og da han bladrede gennem et blad fik han sig en overraskelse. Her var der en artikel om en ung kvinde, hvis mor var blevet dræbt af faren.

Den unge kvinde fortalte i artiklen, at hun aldrig ville glemme øjnene på den betjent, som overbragte hende den forfærdelige besked. Hun havde kunne se i hans øjne, hvor meget han følte med hende og lige dér, havde det været en trøst i den forfærdelige situation.

Det var den unge teenagepige, som havde siddet i sine bedsteforældres køkken, da Kristian Bech og makkeren bankede på mange år tidligere.

Du kan se 'Som sunket i jorden' på TV 2 og TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce