Kendte
Store udfordringer for Morten og Frederik: Er tvunget til det

Nu er Morten og Frederik tvunget til det.
Morten og Frederik er for nyligt blevet forældre, det blev de den 27. september, da deres to piger kom til verden.
Tvillingepigerne Nora og Emma er blevet til ved hjælp af donoræg. Det er kvinden Nanna, som har båret pigerne og dermed været graviditetsvært. Nanna er dermed ikke biologisk mor til nogle af pigerne, men Morten og Frederik er begge biologisk far til en pige hver.
Men det er langt fra ukompliceret at blive forældre, når man er to mænd. Derfor startede rejsen mod at blive forældre også i USA, hvor Nanna fik lagt æg op.
Nu er pigerne langt om længe kommet til verden, men det er fortsat Nanna der er registreret som mor og Nannas mand der er registreret som far.
Skal DNA-testes
Derfor skal Nanna og hendes mand bortskrive sig forældreskabet, mens Morten og Frederik begge skal DNA-testes, så det kan blive klarlagt hvem af pigerne de er far til. Noget som parret egentlig ikke har et ønske om, da de ser begge piger som deres, selvom de reelt kun er biologisk far til én.
Efter denne proces, skal de så registreres som far til den pige de er biologisk far til, hvorefter de skal adoptere den anden.
Altså kort sagt: En lang og bøvlet proces.
Det fortæller Frederik Haun i en story på Instagram.
"Det er ret gak, men sådan er systemet skruet sammen. Derfor skal Morten og jeg have foretaget en DNA-test, så vi kan finde ud af, hvem der er biologisk far til hvem," lyder det fra ham i storyen.
Morten og Frederik har åbent delt rejsen på de sociale medier, men de har også afsløret, at der kommer meget mere. Deres rejse er nemlig blevet dokumenteret af et kamerahold fra DR, som laver et program med dem og Nannas rejse.
De har afsløret, at dokumentarserien vil få premiere i det nye år.