Følg os her

Musik

Tivoli præsenterer populære internationale stjerner

Udgivet

d.

Tivoli
Foto: Jan Willem van Hofwegen/Shutterstock

Nu er der nyt fra Tivoli.

For første gang kan Tivolis LørdagsHits præsentere internationale popnavne. Det er ikke hverdagskost, at der spiller internationale popartister på Plænen på lørdage i Tivoli. Men det er ikke desto mindre det der sker for første gang i LørdagsHits historie, hvor Dave Stewart fra Eurythmics og senere på sommeren optræder den irske stjerne Ronan Keating med Tivoli Big Band. Programmet tæller også navne som Birthe Kjær, Hanne Boel, Shu-Bi-Dua 2.0, og der lægges ud med svenske Bo Kaspers Orkester den 6. juli.

LÆS OGSÅ  Med Søs Egelind i spidsen: Inviterer til særlig aften

LørdagsHits i Tivoli hylder popmusik, der stadig holder efter flere årtier. Koncerterne lørdag aften er efter blot to sæsoner blevet et populært mål for musikfans med hang til tidløs popmusik og hits, de kender. Der er i juli og august måned programsat otte live koncerter på Plænen på lørdage fra klokken 21.00.
Efter hver koncert er der Afterparty i Mazzoli’s Garden med DJs.

Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

Dave Stewart of Eurythmics og Ronan Keating med Tivoli Big Band
Dave Stewart of Eurythmics er overskriften på aftenens koncert den 13. juli på Plænen. Her bliver det Dave Steward, der er kendt som den ene halvdel af Eurythmics, der indtager Plænen i Tivoli. Fans får chancen for at genhøre hits som Sweet Dreams (Are Made Of This) og Here Come the Rain Again om end i nye 2024 versioner, da sangeren Annie Lennox ikke i denne omgang er med i tour-bussen.

Der er lagt op til en stemningsfyldt koncert, hvor Ronan Keating, der har været med i det irske boyband Boyzone, optræder sammen med Tivoli Big Band. Ronan Keating er en erfaren sanger og siden han tilbage 2000 udgav sit første soloalbum, har han solgt mere end 25 millioner album på verdensplan. Der er næppe et øje tørt, når han fremfører Notting Hill-filmhittet When You Say Nothing at All den 3. august, hvor Tivoli formentligt inviterer til en magisk sommeraften i august om vejrguderne vil det. Allerede den 6. juli kan Tivolis gæster møde årets første internationale navn, når svenske Bo Kaspers Orkester åbner LørsdagsHits-sæsonen med deres mange melodiske og stemningsfulde hits.

LÆS OGSÅ  Rasmus Seebach fyldte 45: Rørte fans med sjældent billede af sine børn

Stærke danske gensyn
De internationale navne kommer til at dele scenen over sommeren med Sanne Salomonsen feat. The Antonelli Orchestra, Dodo & the Dodos, Hanne Boel og Birthe Kjær. Når Hanne Boel spiller til LørdagsHits i august bliver det traditionen tro i selskab med guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge. Derudover får hun får hun selskab af trommeslager og percussionist Kasper Ebdrup og saxofonist, keyboardspiller og bassist mm. Jens Bjørnkjær. Gæsterne kan bl.a. se frem til sange som Light In Your HeartBetween Dark and Daylight og ikke mindst en af Hanne Boels egne yndlingssange Killing Me Softly With His Song. Lørdagskoncerterne afsluttes som sidste år med Shu-Bi-Dua 2.0. hvor de fleste kan synge med på deres omkvæd lige fra McArineDen Røde TrådDanmark til Hvalborg. Mere dansk bliver det næppe.

Kulturdirektør i Tivoli Frederik Wiedemann siger:
"LørdagsHits i Tivoli hylder popmusik, som holder efter flere årtier og alle kan synge med på. Det gælder også de internationale navne, vi som noget nyt har på programmet til LørdagsHits. Så vi glæder os til at præsentere Bo Kaspers Orkester, Dave Stewart og Ronan Keating for lørdagsgæsterne, men også til at afrunde årets LørdagsHits i august med bl.a. Birthe Kjær og Shu-Bi-Dua 2.0, hvor der er garanti for fællessang og fest på Plænen.”

LÆS OGSÅ  'Kandis'-Johnny åbner op: Dette blev livsforandrende

Shu-bi-dua bagmand Michael Hardinger glæder sig til gensynet med Tivoli og siger:
”Efter mange Shu-bi-dua koncerter i de glade 1990-ere var det en rejse i en tidsmaskine at stå på den store scene igen i 2023 og møde vores "gamle" publikum igen, nu med børn og børnebørn, synge med på vores katalog af hits! Alle kunne alle tekster! Jeg følte mig stolt og ydmyg og sendte mange tanker op til min ven for livet, Michael Bundesen. Jeg tror han sang med!”

Dodo and the Dodos siger:
“I Dodo & The Dodos fejrer vi 45 års venskab og sammenhold denne sommer, og intet sted er mere passende at fejre dette, end i Tivolis fantastiske forlystelseshave"

Hanne Boel siger:
“ Dejligt jeg får mulighed for endnu engang at spille på Plænen i Tivoli. Jeg skal spille med nogle vidunderlige musikere, som jeg også spillede sammen med på en turné tidligere dette år.

LÆS OGSÅ  Tivoli med dejlig nyhed: I år bliver det med disse kendisser i spidsen

Tivoli og Plænen går for mit vedkommende helt tilbage til den 8 juli 1984 hvor jeg første gang stod på den scene med bandet Blast (40 års jubilæum). Det er et særligt sted med en særlig stemning som er en del af mit DNA. Jeg glæder mig.”

LørdagsHits 2024 med koncertstart klokken 21.00

06-juliBo Kaspers Orkester
13-juliDave Stewart of Eurythmics
20-juliSanne Salomonsen feat. The Antonelli Orchestra
27-juliDodo & the Dodos
03-augRonan Keating feat. Tivoli Big Band
10-augBirthe Kjær
17-augHanne Boel
24-augShu-Bi-Dua 2.0
  • Efter hver koncert er der Afterparty i Mazzoli’s Garden med DJs og mere dans.
  • Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til LørdagsHits. 

Som altid forbeholder Tivoli sig ret til at begrænse adgangen til koncerterne på Plænen, herunder introducere pladsreservation på enkelte af koncerter, hvis det skønnes nødvendigt. Det bliver i så fald kommunikeret tættere på koncerten.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce