Underholdning
Landmand Alexanndra: Vil have en mand med rygrad
Efter tre forsøg i Landmand søger kærlighed, har Alexanndra Christensen lært, hvad hun vil have, og hvad hun absolut ikke vil finde sig i. Nu er hun klar til at give kærligheden en ny chance med en anden bejler fra programmet.
Alexanndra Christensen, har ikke mistet modet, selvom hendes tredje forsøg i Landmand søger kærlighed, ikke førte til et match.
Tværtimod er hun blevet klogere på sig selv og mere bevidst om, hvilken mand hun ønsker sig.
Efter udsendelserne blev vist, har interessen omkring hende været større end nogensinde. Hun fortæller, at beskederne vælter ind fra håbefulde bejlere, og at en af dem allerede har fået hende til at sige ja til et møde.
Den pågældende mand er endda en tidligere deltager fra programmet, og de to har aftalt at ses for at mærke efter, om der er kemi.
Det skriver SE OG HØR
Han skal kunne tåle modspil
Erfaringen med Lars S, har givet Alexanndra en klarere idé om, hvad hun søger. Hun sætter pris på ærlighed, energi og en mand, der tør tage diskussionen, i stedet for at gemme sig bag høflighed.
Hun lægger ikke skjul på, at hun har brug for en partner, der kan stå ved sig selv.
"Hvis han kan lide mig, skal han kæmpe for mig," siger hun bestemt.
Derfor bliver det ikke hvem som helst, der får lov til at vinde hendes hjerte. Efter tre deltagelser i programmet, har hun også besluttet, at hun fremover vil tænke sig bedre om, før hun sender et brev afsted.
I stedet for at handle impulsivt, vil hun give sig tid til at mærke efter, om kemien og værdierne passer sammen.
Selvom kærligheden ikke lykkedes på tv, er Alexanndra optimistisk. Hun tror stadig på, at den rette er derude, men denne gang er det på hendes præmisser.
Se eller gense Landmand søger kærlighed på TV2 Play