Branden på Hotel Hafnia i 1989: Eksperter kræver sagen mod Erik Solbakke genåbnet

Eksperter og advokater mener, at dommen mod Erik Solbakke hviler på et svagt grundlag.

I 1989 blev den psykisk udviklingshæmmede Erik Solbakke dømt for mordbranden på Hotel Hafnia og drabet på en 15-årig pige.

Hans tilståelser koblede ham til i alt 38 dødsfald, og han blev omtalt som "Danmarkshistoriens største massemorder".

Men der fandtes ingen tekniske beviser eller øjenvidner.

Tilståelser under tvivlsomme afhøringer

Solbakke tilstod forbrydelserne efter 89 afhøringer, hvoraf de 85 foregik uden advokat.
Hans forklaringer ændrede sig flere gange undervejs, hvilket skaber tvivl om troværdigheden.

"Når vi har at gøre med en psykisk udviklingshæmmet lovovertræder, som tilstår, så er det jo vigtigt, at der er noget objektivt eller vidneforklaringer," siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Ekspert frygter retsskandale

Den norske afhøringsekspert Asbjørn Rachlew har gennemgået sagens dokumenter.
Han vurderer, at afhøringsmetoderne kan have fremprovokeret falske tilståelser.

"Jeg frygter, at Danmark her, meget vel, kan stå over for sin største retsskandale i nyere tid," siger han.

Problematiske relationer til efterforsker

Mange afhøringer blev foretaget af samme efterforsker, der også socialiserede med Erik Solbakke.
De kørte ture, spiste sammen, og efterforskeren kom til fødselsdage.
Ifølge eksperter er det dybt problematisk, fordi det kan have påvirket Erik Solbakkes tilståelser.

Sammenlignes med Thomas Quick-sagen

Eksperter ser paralleller til den svenske Thomas Quick-sag, hvor en psykisk syg mand falsk tilstod otte mord.
Rachlew understreger, at mentalt sårbare er særligt udsatte for pres og manipulation under afhøringer.
Han konkluderer, at Solbakkes dom hviler på et meget tyndt grundlag.

Krav om genåbning af sagen

Flere eksperter og advokater mener, at sagen bør genoptages i Den Særlige Klageret.

"Havde alt været fremlagt, kunne jeg godt forestille mig, at det her var endt med en frifindelse," siger Mette Grith Stage.

Efter Erik Solbakkes død i 1997 fortsatte pyromanbrandene i Hillerød-området, hvilket styrker tvivlen om hans skyld.

Kilde: artikel om sagen på TV 2 2020