Følg os her

Kendte

I dag afgøres det: Skal Sisse Sejr i fængsel?

Udgivet

d.

Sisse Sejr
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Hun lærte danskerne, hvordan man undgår identitetstyveri – men endte selv med at blive dømt for netop den forbrydelse. I dag falder dommen over radiovært Sisse Sejr-Nørgaard.

Fredag skal Østre Landsret tage stilling til, om Sisse Sejr-Nørgaard, skal bag tremmer.

LÆS OGSÅ  Sisse Sejr-Nørgaard om stalking-sagen: Dette var årsagen

Den tidligere radiovært blev i marts idømt 30 dages betinget fængsel for stalking og identitetstyveri mod en kvinde, som hendes daværende mand, Esben Bjerre, havde en affære med.

Selv om hun erkendte sin skyld, valgte Statsadvokaten at anke straffen og nu skal sagen igen for retten.

Det skriver SE OG HØR

Fra foredrag til fængselstrussel

Ironien er slående. I flere år arbejdede Sisse Sejr selv med at advare danskerne mod identitetstyveri.

Hun stod i spidsen for DR-programmet Mit liv er stjålet, hvor hun blev undervist af IT-eksperter i, hvor let det er at misbruge personlige oplysninger.

Hun har endda holdt foredrag for politiet og det Kriminalpræventive Råd om emnet for samme forbrydelse, hun nu står dømt for.

LÆS OGSÅ  Slut med Sisse Sejr-Nørgaard: Fundet en erstatning

I retten fortalte den 42-årige journalist, at hun handlede i desperation, da hun opdagede sin mands utroskab.

Hun fandt kvindens oplysninger på nettet og tilmeldte hende over 80 steder, alt fra nyhedsbreve til behandlingssteder for spiseforstyrrelser.

Et brud på tillid

Eksperter vurderede tidligere, at sagen burde have givet ubetinget fængsel, men særlige forhold gjorde, at dommen i første omgang blev gjort betinget.

Nu er det op til Landsretten at vurdere, om den beslutning står ved magt.

Uanset udfaldet står en ting klart: Den tidligere radiovært, der engang brugte sin stemme til at advare mod digitale overgreb, står nu selv som et eksempel på, hvor hurtigt grænsen mellem offer og gerningsperson kan blive sløret.

Annonce