13.000 fiktive ydelser: Caroline Flemings ven for retten

Anklager mod tre læger rejser nye spørgsmål om kontrol, gennemsigtighed og sikkerhed i det offentlige

Mandag begynder en omfattende retssag i Lyngby, hvor tre ansatte fra Charlottenlund Lægehus står tiltalt for systematisk databedrageri.

Ifølge anklagemyndigheden blev Region Hovedstaden i årevis opkrævet betaling for ydelser, der aldrig har fundet sted.

I alt drejer det sig om 13.000 fiktive behandlinger og et samlet tab på 1,15 millioner kroner.

Sagen har i offentligheden fået ekstra interesse, fordi en af de tiltalte Jonas Hertz, flere gange er blevet set offentligt sammen med Caroline Fleming.

Hun har absolut ingen rolle i sagen, men hans synlige forbindelse til kendisverdenen har medvirket til, at sagen har fået større medieopmærksomhed end lignende sager.

Ved Erik Brandts begravelse ankom Hertz eksempelvis i følgeskab med hende, hvilket mange læsere og medier stadig husker.

Det skriver SE OG HØR

Et lægehus under mistanke

Jonas Hertz og hans tidligere lægemakker er tiltalt for at have udnyttet deres lægehus til at overfakturere regionen over en årrække.

En tredje medarbejder er tiltalt for at have hjulpet med at instruere ansatte i, hvordan faktureringen skulle foregå.

De to hovedtiltalte mistede i 2022 deres ydernumre og dermed retten til at drive en praksis finansieret af offentlige midler. Regionen kræver samtidig 6,2 millioner kroner i erstatning.

Ifølge anklagemyndigheden var der tale om en organiseret praksis, hvor lægehuset som virksomhed modtog midler fra staten for opgaver, der aldrig var udført.

Den type sager er særligt alvorlige, fordi de underminerer tilliden til hele systemet – fra patienter til politikere og til de mange læger, der forsøger at udføre deres arbejde ordentligt.

En tillidskrise i et system baseret på ansvar

Sundhedssystemet bygger på en grundlæggende tillid: lægerne opkræver betaling for reelle ydelser, og regionerne udbetaler dem uden mistanke.

Netop derfor skaber sager som denne dybe spor. Når 13.000 fiktive ydelser kan slippe gennem kontrolsystemerne, peger det på svagheder, der nu kræver politisk opmærksomhed.

Retssagen er så omfattende, at retten har afsat hele 28 retsdage frem mod april 2026.

Udfaldet kan få betydning for nye kontrolprocedurer, strengere krav til dokumentation og en grundlæggende diskussion om, hvordan offentlige midler forvaltes.

Caroline Fleming har ikke kommenteret sagen, og der er intet, der forbinder hende med forholdene i anklageskriftet.

Men at en af de tiltalte har været tæt forbundet med en kendt profil, har uden tvivl gjort sagen mere synlig i offentligheden.