Kendte
En mors kærlighed: Renée Toft Simonsen mindes sin søn
Renée Toft Simonsen, deler rørende ord om tiden efter tabet af sønnen Hugo
Søndag markerede treårsdagen for det tab, som Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig aldrig bliver færdige med at bære.
I anledning af dagen delte Renée et rørende opslag, der skildrer, hvordan livet fortsætter, men aldrig på samme måde, når man mister et barn.
For hende og Thomas er sorgen blevet en del af hverdagen, et stille rum man lever i, uden at det nogensinde forsvinder.
I opslaget fandt Renée ord gennem et citat fra Sara Stridsbergs roman Panic Beach, som rummer temaer om tab, tid og de børn, der forbliver unge for altid.
Hendes valg af tekst giver et blik ind i den form for sorg, der ikke ældes, men bliver stående samme sted, år efter år.
Det skriver NEWSNER
Når tiden går, men barnet bliver i samme alder
Renée deler i citatet en beskrivelse, der rammer dybt hos mange forældre, der har mistet et barn.
“Sådan er det ikke med børn, der går bort, de forbliver de samme, som de altid var.”
Det er en måde at sætte ord på den virkelighed, hvor et menneske man elsker ikke længere følger tidens naturlige gang.
Hugo vil altid være 24, altid være den samme, mens verden omkring forældrene bevæger sig videre.
Thomas Helmig, markerede også årsdagen med et barndomsbillede og en kort, kærlig hilsen.
Et enkelt billede, der viser, at sorgen ikke kun handler om tabet, men også om taknemmeligheden for de år, de havde med deres søn.
At leve med sorgen
For Renée og Thomas er tabet ikke noget, der kan bearbejdes færdigt.
Det er et grundvilkår, som hverken tid eller ord kan fjerne, men som de har lært at bære sammen.
Citatet Renée valgte, slutter med ordene:
“Måske elsker man de børn endnu højere, dem, der er muret inde i tiden.”
Det er en smertefuld, men også smuk måde at beskrive den kærlighed, der fortsætter, når livet gør det modsatte.
Tre år efter sin død lever Hugo videre hos sine forældre – i minderne, i musikken, i billederne og i de ord, de deler med offentligheden.
Sorgen ændrer form, men den forsvinder aldrig. Og midt i mørket står stadig kærligheden, som hverken tid eller tab kan udslette.
Se hendes rørende opslag herunder:

