Kendte
Nicolas Bro kæmper stadig: Sætter ord på den store sorg
Nicolas Bro er vant til at stå blandt store navne og røde løbere, men søndag var der et helt andet emne, der fyldte, da han deltog i Robert-frokosten i København.
For midt i filmbranchens festlige rammer satte skuespilleren ord på et tab, der stadig sidder i ham: Hans far, Christoffer Bro, gik bort i december – 90 år gammel.
Til SE og HØR fortæller Nicolas Bro, at sorgen ikke bare forsvinder, selv om livet fortsætter, og at han stadig er i gang med at finde ud af, hvordan man lever videre med et farvel, der stadig føles nyt.
“Det er noget, jeg bærer med mig og er i gang med at bearbejde på den måde,” siger han.
Han nævner flere gange sin fars alder, og netop dét spiller en særlig rolle for ham. Ifølge Nicolas Bro rummer de 90 år både noget beroligende og noget uundgåeligt – en påmindelse om, at livet også har sin naturlige afslutning.
Men trøsten ændrer ikke ved savnet.
Holder fast i minderne
Han beskriver selv processen som noget, hvor han forsøger at holde fast i mindet, samle det og få det til at give mening i hverdagen. Punktummet er sat, som han siger, men følelsen af at miste er stadig en del af ham.
Christoffer Bro var selv et velkendt navn i dansk kulturliv. Han nåede gennem et langt liv at markere sig som skuespiller, sceneinstruktør og teaterchef, og mange husker ham blandt andet fra tv-serier som “Taxa” og juleklassikeren “Nissebanden i Grønland”.
Han var desuden i en årrække direktør for Gladsaxe Teater og havde en central rolle i udviklingen af teatret. Sammen med skuespilleren Helle Hertz fik han børnene Anders Peter, Nicolas og Laura – som alle i dag har deres egne karrierer som skuespillere.
Bisættelsen fandt sted fra Holmens Kirkegårds Kapel i København, hvor familie og nære tog den sidste afsked.
Selvom Nicolas Bro lige nu bærer rundt på sorgen, står han samtidig i en travl tid professionelt. Robert Prisen uddeles 31. januar, og han er nomineret til årets mandlige birolle i en tv-serie for sin rolle som PET-chefen Folke i Netflix-serien “Legenden”.
“Men jeg var meget glad for min far,” siger han.

