Følg os her

De kongelige

William og Kate: Sådan snakker vi med børnene om kræften

Udgivet

d.

Det Britiske Kongehus
Pete Hancock / Shutterstock.com

Prins William afslører, hvordan han og Kate valgte ærlighed frem for hemmeligheder, da børnene spurgte til morens sygdom.

For prins William og hertuginde Kate, har det seneste år været præget af både bekymring og lettelse.

LÆS OGSÅ  Kong Charles’ ærlige ord: ”Jeg håber, jeg lever længe nok til...”

Da Kate i 2024 blev diagnosticeret med kræft og påbegyndte forebyggende kemobehandling, stod parret over for deres hidtil sværeste opgave som forældre, at forklare prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, hvad der skete.

Under et besøg i Rio de Janeiro i forbindelse med uddelingen af Earthshot Prize fortalte prinsen i et interview med den brasilianske tv-vært Luciano Huck, hvordan de som forældre valgte at være åbne over for børnene.

"Hver familie har sine udfordringer, og alle må finde deres egen måde at håndtere dem på. Vi taler meget med vores børn, og det har både gode og svære sider. Nogle gange føler man, at man deler for meget, men det virker sjældent at skjule noget," forklarede William ærligt.

Det skriver HELLO MAGAZINE

Ærlighed frem for frygt

Ifølge prinsen er det vigtigt, at børnene får mulighed for at stille spørgsmål også de svære.

Han fortalte, at åbenhed hjælper dem med at forstå, hvorfor de voksne reagerer, som de gør, og det får bekymringerne til at fylde mindre.

LÆS OGSÅ  Hans historie gjorde indtryk på William og Kate

"Når man forklarer, hvordan man har det, og hvorfor noget sker, kan det hjælpe børnene til at slappe mere af," sagde han.

Samtidig indrømmede William, at der ikke findes nogen opskrift på, hvordan man skal gribe sådanne samtaler an. Som han udtrykte det.

"Der findes ingen manual for forældreskab. Man må bruge sin mavefornemmelse."

Siden Kate tidligere i år meddelte, at hun er i bedring, har familien igen fundet ro i hverdagen. William fortæller, at hverdagen stadig handler om skolekørsel, lektier og leg i haven, præcis som hos andre familier.

En ærlighed, som ifølge prinsen, hjælper både store og små til at finde styrke, når livet viser sig fra sin svære side.

Annonce