Følg os her

Film / TV

Chanette fik besøg af Lene Beier i TV 2-programmet ' Vi drukner i rod': Sådan går det i dag

Udgivet

d.

Vi Drukner I Rod
Foto: Anders Brohus/TV 2

Rodet tog overhånd, da Chanette blev syg, sådan går det i dag.

Mandag aften inviterede TV 2 endnu en gang danskerne ind i virkeligheden hos familier, der kæmper med rod og kaos i programmet 'Vi drukner i rod'.

I afsnit 2 mødte seerne det unge par Chanette Ørskov Henningsen og Daniel Laustsen, som sammen med deres to små børn boede i et hjem, hvor bunker af ting havde taget overhånd.

LÆS OGSÅ  Efter chokerende melding om at trække sig fra 'Vild med dans': Nu reagerer Mads Vad

Sådan skriver BILLED-BLADET.

Parret, der havde boet i huset i fire år, stod over for en massiv udfordring. Daniel, 34, havde tidligere lukket sine vinbutikker og medbragt store dele af inventaret hjem. Chanette, der var sygemeldt med stress og angst, havde svært ved at finde overskud i hverdagen.

"Jeg er sygemeldt med stress, så når der er rod omkring mig, er der rod inde i mig. Det trigger min angst", forklarede hun åbenhjertigt i programmet.

Det viste sig hurtigt, hvor alvorlig situationen var: Hele 217 flyttekasser blev pakket med familiens ejendele.

Heriblandt 419 genstande med prismærker, 201 julekugler og over 80 billedrammer og album. I samarbejde med vært Lene Beier og oprydningsekspert Marianne Gammelgaard begyndte en kæmpe sorteringsopgave, som i sidste ende reducerede antallet af kasser til blot 99.

Da Chanette og Daniel vendte tilbage til det forvandlede hjem, kunne de næsten ikke tro deres egne øjne.

"Jeg er megalettet, og jeg forstår heller ikke, at tårerne ikke er kommet endnu… Det føles som hjem. Der er bare en anden ro", tilføjede Chanette rørt.

Og roen ser ud til at have sat sig. Ved tv-holdets opfølgende besøg kunne parret bekræfte, at oprydningen havde gjort en verden til forskel.

"Jeg har det allerede meget bedre. Jeg kan tydeligt mærke det", lød det fra en lettet Chanette.

"Vi drukner i rod" kan ses hver mandag kl. 20 på TV 2.

Annonce