Følg os her

Film / TV

Reservatet' eksploderer på Netflix: Over 10 millioner visninger på rekordtid

Udgivet

d.

Reservatet
Foto: Tine Harden / Netflix

Reservatet har på kort tid haft kæmpe succes.

Den danske miniserie Reservatet er blevet lidt af en verdenssucces, efter den i sidste uge landede på Netflix. Serien, der udspiller sig i de velhavende forstæder nord for København, har på blot få dage taget seerne med storm – og nu har den opnået en placering, som mange internationale produktioner må kigge langt efter.

Hele 10,3 millioner visninger har Reservatet rundet i perioden fra 12. til 18. maj, og det gør den til den mest sete ikke-engelsksprogede serie på Netflix i netop den uge. Den blev lanceret den 15. maj, og allerede få dage senere lå den helt i toppen af den globale liste.

Det skriver Ritzau ifølge B.T.

LÆS OGSÅ  Rygtes at være den bedst betalte 'Vild med dans'-deltager nogensinde: Nu afslører han sin løn

På den internationale scene går serien under titlen Secrets We Keep, og den lever fuldt op til navnet. Handlingen kredser om en mystisk forsvinden i et ellers perfekt poleret parcelhusmiljø: En filippinsk au pair forsvinder uden varsel – og bag de lukkede døre begynder mørke hemmeligheder at komme op til overfladen.

Begejstringen er stor hos anmelderne

Serien er ikke kun et hit blandt seerne – også de danske anmeldere har ladet sig begejstre. Flere fremhæver især seriens evne til at dykke ned i aktuelle og sociale tematikker uden at tabe det menneskelige drama.

Soundvenue er blandt de medier, der har ladet sig imponere og kvitterer med fem stjerner ud af seks. Anmelderen skriver: "evner at adressere yderst komplekse tematikker, uden at det virker forkrampet eller forhastet".

Med sit elegante sammenspil mellem spænding, social kommentar og stærke præstationer, placerer Reservatet sig som endnu et eksempel på, at dansk drama fortsat kan noget helt særligt – også langt uden for landets grænser.

På rollelisten finder vi også en lang række kendte navnet, herunder  Lars Ranthe, Simon Sears, Marie Bach Hansen, Danica Curcic, Sara Fanta og Excel Busano.

Herunder kan du se den officielle trailer til Reservatet:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce