Følg os her

Film / TV

Rygtes at være den bedst betalte 'Vild med dans'-deltager nogensinde: Nu afslører han sin løn

Udgivet

d.

Vild Med Dans
Foto: Shutterstock

Det er ikke småpenge der er tale om.

De ømme fødder blev særdeles godt belønnet for Mikkel Kessler, da han i 2019 tog udfordringen op og deltog i 'Vild med dans'. Selvom den tidligere verdensmester i boksning ikke dansede sig til guldet, sikrede han sig en plads i historien som den bedst betalte deltager nogensinde i programmets historie.

LÆS OGSÅ  Endelig: Nu er TV 2-par er blevet forældre

Mikkel Kessler, der er kendt for sine kampe i bokseringen, skiftede boksehandskerne ud med dansesko og indtog scenen sammen med dansepartneren Mille Funk.

Men det var ikke kun for dansens skyld, at han sagde ja til programmet.

Muligvis den bedst betalte deltager

I sin nye selvbiografi "Mikkel Kessler – Uden parader" løfter han sløret for den klækkelige sum, han fik for sin deltagelse.

"Jeg forhandlede økonomien på plads og endte med at blive aflønnet ganske glimrende," skriver Kessler og bekræfter dermed de rygter, der florerede dengang. Han havde sikret sig et honorar på omkring en million kroner for at snøre danseskoene, og oveni fik han en bonus på 50.000 kroner for hver uge, han fortsatte i konkurrencen.

Rygterne om den klækkelige løn har dog floreret længe, men det er dog ikke tal han selv har offentliggjort, men derimod et ugeblad der opsnappede oplysningerne. Han forklarer at han på grund af en tavshedsklausul, ikke har måtte udtale sig om detaljerne om hans honorar og derfor ikke vidste at han var den bedst betalte deltager.

"Nogen siger, jeg er den, der har fået det højeste honorar i 'Vild med dans'-historien, men det har jeg ingen anelse om. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg var fint tilfreds – og så fandt jeg hurtigt ud af, at der altså skulle arbejdes for pengene."

(Artiklen forsætter)

LÆS OGSÅ  TV 2 løfter sløret: Det venter i 'Sommerdahl'

Selvom Kessler ikke nåede finalen, sluttede han og Mille Funk på en respektabel sjetteplads. For ham var det en personlig sejr at klare sig så godt i en helt anden arena end den, han var vant til. Det gav ham desuden stor tilfredsstillelse at overgå bordtennisspilleren Michael Maze, som forlod konkurrencen tidligere.

Kessler har selv indrømmet, at han nød at kunne konkurrere igen, dog på lidt blødere vilkår end i bokseringen. Selvom dans ikke er hans stærkeste side, fandt han oplevelsen udfordrende og spændende på nye måder. De betydelige økonomiske beløb, han modtog, gjorde heller ikke oplevelsen dårligere, som han med et smil har bemærket.

'Vild med dans' er fortsat en af de mest populære tv-programmer i Danmark, og i år kører 21. sæson på skærmen hver fredag på TV 2 og TV 2 PLAY. Mens nye kendisser kaster sig ud i dansens udfordringer, kan Mikkel Kessler se tilbage på sin tid i programmet som en både unik og velbetalt oplevelse uden for bokseringen.

LÆS OGSÅ  Fjolle fra 'Balladen om kolonihaven' afslører: Så meget spillede han væk på ét døgn
Annonce