Kendte
Silas Holst med stor afsløring: Gør det én sidste gang

Nu lyder der en stor afsløring fra Silas Holst.
I årevis var han en del af de professionelle dansere i Vild med dans, og derudover har han også medvirket i et hav af musicals og været på turné med The boy band tour, hvor han sammen med Kim Ace Nielsen, Teit Samsø, Jeff Schjerlund og Joakim Tranberg, genskabte nogle af de inkoniske hits fra de største internationale boybands.
Derudover er han bl.a. blevet nr. tre i Dansk Melodi Grand Prix, har skrevet flere bøger, været dommer og deltager i forskellige tv-shows, holder foredrag over hele landet om mobning og kører sin egen danseskole.
Den 18. april blev der udsendt en pressemeddelelse, hvori det blev meddelt, at Silas Holst stopper som professionel danser.
Én sidste storslået gang
"Efter et helt liv med dans er tiden kommet til, at jeg sætter mine dansesko på hylden – i hvertfald professionelt. Jeg må erkende, at kroppen ikke er så ung som den har været, og derfor føler jeg, at tiden er inde til at tage hul på en ny etape af min karriere," lød det blandt andet i den pressemeddelelse der blev udsendt i april.
Derfor lå det heller ikke i kortene, at danskerne ville komme til at se ham på dansegulvet igen. Men nu deler den populære danser en stor nyhed - for der kommer alligevel én sidste storslået gang.
Det annonceres i en video på Instagram.
"Silas Holst går all-in på discogulvet én sidste, storslået gang," lyder det i opslaget, hvor der også er delt en video med Silas, som fortæller hvorfor han gør det hele én sidste gang.
Det er forestillingen 'Saturday Night Fever The Musical', som Silas skal danse i.
Han fortæller blandt andet, at han bevidst takkede ja til denne forestilling, fordi den netop er 'absurd hård' dansemæssigt.
Du kan se Silas Holst fortælle om det herunder: