Kendte
TV 2-stjerne deler stor sorg: “Det gør så ondt”
Vi kender hende fra ‘Årgang 0’ og ‘Korpset’ på TV 2.
Derudover har hun også en massiv følgerskarre på Instagram, hvor hun både deler personlige opslag og arbejde.
Hun arbejder som sundhedscoach, hvor mange af hendes klienter er en del af Instagram-feeded, hvor de imponerende resultater vises.
Det er naturligvis Mathilde Beuschau der er tale om.
Og netop på Instagram, deler hun nu et personligt opslag, hvor hun sætter ord på et sårbart emne.
Privat danner hun par med kæresten Benjamin, og de to har et stort ønske om at få børn – men det har vist sig, at den drøm lader vente på sig.
“Et personligt opslag. Jeg har længe tænkt over, hvordan og hvorvidt jeg skulle dele dette, og om jeg overhovedet skulle lukke jer ind, men jeg ved, at mange par sidder i samme situation som Benjamin og jeg,” starter Mathilde sit lange opslag og fortsætter:
“Vi ønsker os brændende et barn og drømmer om at skabe en familie sammen, men det er ikke så nemt, som det lyder. Så her kommer vores historie.”
Skal formentligt have hjælp
Mathilde beskriver, at parret allerede tidligt var klar over, at de gerne ville have børn sammen. Derfor begyndte hun at tracke sin ægløsning, så hun vidste præcis hvornår den lå. Men på trods af det, så har graviditetstestene gang på gang været negative.
“Det gør så ondt, når alt, jeg ser omkring mig, er nybagte mødre, kvinder, der annoncerer, at de er gravide, og babyudstyr i butikkerne. Det gør så ondt. Hvorfor kan vi ikke få det barn, når andre bare får børn uden problemer?,” lyder det fra Mathilde.
Hun kommer også ind på, at parret har overvejet fertilitetsbehandling, men for en stund lagde den idé på hylden, da det er en dyr affære med lang ventetid. Derfor vil de forsøge at leve så normalt som muligt.
Alligevel påpeger hun, at de formentligt ikke er i stand til at få et barn ‘naturligt’ og derfor skal en tur til lægen, for at drøfte hvilke muligheder der er, inden de tager næste skridt i processen.
“Jeg ved, at der sidder mange derude, som ligesom os også ønsker et barn, men som ikke kan få det naturligt. Jeg ved, at det gør ondt, men forhåbentlig er det hele værd, når man står med sit største ønske i hænderne,” lyder det til slut i opslaget, som du kan se herunder: