Underholdning
Sara Lygum bryder tavsheden efter tårevædet 'Vild med dans'-exit

I fredags blev det Sara Lygums tur til at forlade Vild med dans. I et opslag på Instagram, sætter hun nu ord på den helt særlige 'rejse', som Vild med dans har været.
"Det blev en af de fester jeg aldrig glemmer Jeg er gået glad og taknemmelig fra borde fra mit “højskoledanseeventyrsudviklingskærlighedscruiseitidobbelthastighed”. Tak for hvert et trin, der blev mit. Tak for dansen," skriver Sara Lygum i et opslag på Instagram, hvor hun deler en video med forskellige øjeblikke fra Vild med dans.
Her sender hun også en helt særlig tak til Damian, som var hendes dansepartner. Her takker hun ham blandt andet for at gribe hende og for at lære fra sig. Hun skriver også, at han har givet hende en kæmpe gave i den oplevelse, de nu har haft sammen.
Det var magisk
"At springe ud på dybt vand og opleve, at jeg kunne svømme (selvom noget blev hundesvømning). At udfordre og bryde med gamle overbevisninger. At gå fra fortællinger om klodsethed til at danse frit. At mærke den korte afstand, der kan være fra dyb frustration til grin og boblende glæde. Alt sammen var magisk," skriver Sara Lygum.
Sara Lygum sender også en særlig tak til hele holdet bag Vild med dans. Derudover takker hun også sin familie.
Til slut sætter Sara Lygum ord på, hvordan det har været for hende at forlade programmet.
"Ja, jeg var s…. ked af at det blev min tur i fredags, men alt er godt og præcis som det skal være og jeg er glad," skriver hun til slut.
Vi her på redaktionen, siger tak for dansen til Sara Lygum og Damian.