Fik øgenavnet ‘Gucci Helle’: Derfor sagde Helle Thorning-Schmidt ikke fra

Helle Thorning-Schmidt gjorde ikke oprør mod det øgenavn, som ofte blev brugt om hende under hendes tid som statsminister.

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 trådte ind i Statsministeriet som Danmarks første kvindelige regeringsleder, blev hun ikke blot mødt af politiske udfordringer – men også af en strøm af kommentarer om hendes udseende. Fra sko og tasker til hårlængde og nederdelens kant – hendes fremtoning blev konstant genstand for debat.

I TV 2-programmet “En for holdet“ åbner den tidligere statsminister nu op om den massive medieopmærksomhed, hun oplevede i sin tid som landets leder.

Gennem hele sin regeringstid måtte Helle Thorning-Schmidt navigere i en offentlig debat, hvor hendes garderobe ofte fyldte mere end hendes politiske visioner. Navnet “Gucci-Helle” satte sig fast i folks bevidsthed, og hun oplevede, at kritikken ofte havde mere med hendes køn end hendes politiske arbejde at gøre.

“Der var kritik af mine sko, mine tasker, mit hår. Så var min nederdel for kort, så var den for lang – der var alle former for kritik. Og det bliver man bare en lille smule træt af, når det er noget, der ligesom bare bliver ved og ved og ved,” fortæller hun i udsendelsen.

Ville ikke lade sig påvirke

Ifølge Thorning-Schmidt handlede en stor del af kritikken ikke om hendes politiske dagsorden, men snarere om det faktum, at hun var en kvinde i en magtposition. Hun oplevede, at hendes mandlige forgængere ikke blev udsat for den samme overfladiske bedømmelse af deres ydre.

På trods af den massive omtale besluttede hun sig for ikke at lade sig påvirke offentligt. Hun ville ikke risikere, at debatten om hendes udseende skulle skygge for de politiske initiativer, hun arbejdede for at gennemføre.

“Man kan ikke stoppe op, for så bliver man et offer, og så bliver det dét, man skal tale om i en uge, hvor man i virkeligheden hellere vil tale om det udspil, man har i forhold til at skabe vækst,” forklarer hun i programmet.

I dag mener hun, at hvis man genlæste nogle af de artikler og kommentarer, der blev skrevet om hende dengang, ville folk formentlig tage sig til hovedet.

Selvom hun oplevede en stærkt kønnet kritik i sin tid som statsminister, ser hun dog tegn på, at samfundet har bevæget sig i en mere progressiv retning. Kvinder i ledende stillinger bliver stadig vurderet på deres udseende, men debatten er i dag mere nuanceret end for ti år siden.