Mette Frederiksen sætter nu ord på kritikken.

At være Danmarks statsminister er alt andet end en let opgave. Ikke alene skal store beslutninger træffes dagligt – beslutninger, der påvirker tusindvis af borgere – men selv de mindste ord kan blive genstand for fortolkning og kritik. Det er en erfaring, Mette Frederiksen har gjort sig i sin tid som landets leder.

I en samtale med Christian Fuhlendorff i podcasten “Hva’ Så?!“ åbnede statsministeren op om netop det pres, der følger med rollen. Under deres gåtur kom duoen vidt omkring, fra det amerikanske præsidentvalg til kunsten at være en god debattør. Men det var særligt et emne, der vakte stærke reaktioner: finansiering og arbejdsglæde i den offentlige sektor.

I podcasten deler Christian Fuhlendorff en personlig anekdote om sit tidligere samarbejde med kriminalforsorgen. Her arbejdede han for at gøre danskerne mere interesserede i at blive fængselsbetjente. Det ledte samtalen hen på, hvordan jobs i den offentlige sektor ikke kun skal handle om løn, men også om en dybere følelse af mening – et såkaldt “kald”

Det er et ord, statsministeren selv har brugt før – med massiv kritik til følge.

‘Forstår det ikke’

“Jeg sagde på et tidspunkt, i forbindelse med det her lønløft der både gælder kriminalforsorgen, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og nogle andre grupper, at stillingerne også er et kald. Og så fik jeg simpelthen så meget kritik,” fortæller Mette Frederiksen i podcasten.

Kritikken har dog ikke fået statsministeren til at ændre mening. Tværtimod fastholder hun sin holdning og undrer sig over reaktionerne.

“Jeg forstår stadigvæk ikke, at man kan arbejde med andre mennesker, hvis ikke det også er et kald. Jeg forstår det simpelthen ikke,” siger hun ærligt.

For Mette Frederiksen handler det ikke om at nedgøre vigtigheden af løn eller arbejdsforhold, men snarere om at anerkende den særlige passion, der kræves for at arbejde med andre mennesker – hvad enten det er som sygeplejerske, fængselsbetjent eller social- og sundhedsassistent.

Statsministerens udtalelse illustrerer, hvordan selv velmente ord kan blive vendt og drejet i offentligheden. Og det er en påmindelse om, at rollen som statsminister ikke kun kræver politisk kløgt, men også en konstant opmærksomhed på, hvordan ens udtalelser modtages

Mette Frederiksen har dog ingen planer om at trække sine ord tilbage. For hende er det vigtigt at anerkende den dedikation, der ligger i at arbejde med mennesker – og at stå ved sine holdninger, selv når de møder modstand.

Podcast-afsnittet blev optaget inden regeringen offentliggjorde deres seneste finanslov.

Mette Frederiksen har kan se frem til en solid lønstigning.

Mens mange lønmodtagere ser frem til deres årlige lønsamtale, hvor en lønstigning typisk ligger på omkring 2 %, gælder der andre regler for landets ministre – og især for statsminister Mette Frederiksen.

Den kommende finanslov for 2024 indebærer en betydelig lønforhøjelse for ministrene, som allerede er skrevet ind i budgettet. For flere af dem betyder det en betragtelig økonomisk fremgang.

Det skriver DR.

For Mette Frederiksen betyder stigningen en ny årsløn på hele 1,842 millioner kroner, hvilket gør hende til den bedst betalte politiker i regeringen. “Vi har lagt finanskrisen så meget bag os, at der ikke længere er en baggrund for at lave en midlertidig nedsættelse,” forklarer Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.

Kan også se frem til en solid årsløn

Ministrene Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen og Nicolai Wammen kan nu se frem til en årsløn på 1,62 millioner kroner, mens de øvrige ministre lander på omkring 1,47 millioner kroner.

Lønstigningen sker som følge af en 14 år gammel aftale om en midlertidig lønnedgang på fem procent, som blev indført under finanskrisen. Dengang blev det set som en nødvendighed for at afhjælpe den økonomiske situation, men nu har regeringen, SF og Radikale besluttet, at tiden er inde til at fjerne ordningen.

“Det her er en samlet regeringsbeslutning, og det står vi selvfølgelig fuldt og helt på mål for,” udtaler Benny Engelbrecht.

Mens nogle ser lønstigningen som et tegn på, at Danmark er kommet langt siden finanskrisen, har andre udtrykt skepsis over, at politikerne belønnes i en tid, hvor mange danskere stadig kæmper med stigende priser og økonomisk usikkerhed.

Med lønstigningerne er det dog tydeligt, at landets ledere har lagt finanskrisens nedskæringer bag sig – og ser frem til et økonomisk løft, der bringer deres aflønning på niveau med tidligere aftaler.

Søren Pape Poulsen blev 52 år.

Julen har altid været en tid fyldt med glæde og traditioner for Ruth og Svend Poulsen i Bjerringbro.

Men i år er højtiden præget af sorg og savn efter deres eneste søn, den tidligere konservative partiformand Søren Pape Poulsen, der pludselig gik bort i marts som følge af en hjerneblødning.

Det skriver TV Midtvest.

Savnet er stort

For Ruth og Svend, henholdsvis 88 og 92 år gamle, er det ufatteligt svært at forestille sig en juleaften uden deres søn, der elskede højtiden.

“Søren var meget julet. Der skulle pyntes op, vi skulle synge, og alt skulle være så hyggeligt,” fortæller Svend i et interview. Men i år bliver det anderledes.

“Det bliver ikke godt. Det er vi forberedt på, men vi skal igennem det,” tilføjer Ruth.

Den konservative politiker var kendt som et familiemenneske, og forholdet mellem ham og forældrene var tæt.

Søren blev adopteret som spæd og voksede op i et hjem fyldt med kærlighed, en opvækst, som nu er dokumenteret på en væg i forældrenes hjem, hvor fotografier og minder fylder.

“Jeg ser på den væg det meste af dagen,” fortæller Svend, mens Ruth fortæller , at savnet aldrig slipper dem.

Forældrene forsøger at finde trøst i at mindes Søren på måder, der ærede hans kærlighed til julen.

Tirsdag aften deltager de i en jule- og mindekoncert i Viborg Teater, arrangeret for at fejre Søren Pape Poulsens liv og minde. Koncerten, hvor blandt andre Holmens Kirkes Vokalensemble medvirker, er en kærkommen lejlighed for forældrene til at mærke støtten fra omverdenen.

Trods den hjerteskærende sorg finder Ruth og Svend Poulsen styrke i de mange minder om deres søn, som fortsat er en central del af deres hverdag.

“Vi savner ham hele tiden,” siger Svend. For dem er Søren stadig en uundværlig del af deres liv – både i tankerne og i hjertet.

Det er aldrig sket før.

I dag har været en stor dag for statsminister Mette Frederiksen.

Hun har som den første socialdemokratiske statsminister modtaget en orden. Det fortæller hun i et opslag på Instagram, hvor hun også stolt viser den frem.

“I dag har jeg været på Amalienborg hos H.M. Kong Frederik X, hvor jeg modtog denne smukke orden. Jeg er derfor nu udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen,” lyder det i opslaget, som du kan se nederst i artiklen.

Mette Frederiksen sætter også flere ord på sin nye titel:

“Det er første gang, en socialdemokratisk statsminister modtager en orden, og det gør jeg af flere årsager. Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark 🇩🇰 I en tid med uro, krige og store forandringer mener jeg, at vi skal holde fast i det, der binder os danskere tættere sammen. I vores stærke traditioner. Og i vores fortid, nutid og fremtid. Her er netop vores historie, vores flag og korset. Kongehuset er en vigtig del af vores kultur og af os danskere. Og jeg er overbevist om, at Kongeparret kommer til at føre Kongehuset trygt og godt videre,” lyder det fra statsministeren.

Mette Frederiksen får dog ikke meget tid til at fejre det i denne weekend. Hun vil nemlig være at finde i Aalborg i morgen, hvor socialdemokraterne vil være at finde på gaderne.

Du kan se hele opslaget fra Mette Frederiksen herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Mette Frederiksen er meget begejstret.

Statsminister Mette Frederiksen er særdeles begejstret. Det har hun delt i et opslag på Instagram.

“Jeg kan egentlig ikke li’ champagne. Men jeg har lyst til at skåle med alle i dag. Tænk, at vi nu for alvor går i gang med at skabe meget mere dansk natur. Og vi får stoppet meget af den forurening, der har været med til at ødelægge for meget af vores vandmiljø,” lyder det fra statsministeren, som fortsætter:

“I dag er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en aftale, der skal gøre den grønne trepart til virkelighed. Det er en af de stærkeste generationskontrakter i mange år.”

Mette Frederiksen fortæller blandt andet, at det er meningen, at Danmark som det første land i verden, skal indføre en klimaafgift i landbruget. Der skal skabes et rent vandmiljø og understøttes en moderne og stærk dansk fødevare- og landbrugsproduktion. Derudover skal der etableres 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. Sidst men ikke mindst, skal det sikres, at mindst en femtedel af Danmarks areal skal være beskyttet natur.

Og alt dette, er noget, som statsministeren er meget stolt af.

“Jeg er umådelig stolt på Danmarks vegne. Vi er det første land i verden, der lykkes med at lave en CO2e-afgift på husdyr. Og det kan vi kun, fordi vi samarbejder på tværs. Der havde ikke været en aftale, hvis vi ikke hver især havde turde løsne op for forskellige positioner og bøje os mod hinanden. Ikke af hensyn til os selv. Men af hensyn til Danmarks natur,” lyder det.

Til slut sender Mette Frederiksen en stor tak:

“Derfor også en stor tak til SF, LA, K og RV, som alle er med i aftalen. For at passe på klimaet og miljøet. Vores fjorde og farvande. For at tage ansvar for vores og kommende generationers natur. Og også tak til alle jer danskere, der hver dag kæmper for et grønnere Danmark.”

Du kan se hele opslaget herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Nu sætter Mette Frederiksen ord på et vigtigt emne.

Mette Frederiksen er netop kommet hjem, efter hun har været afsted til FN’ s klimakonference.

På Instagram deler hun nu et opslag, hvor hun fortæller om de emner, der har været oppe i på konferencen.

“Har brugt de sidste par dage i Baku til FN’s klimakonference, COP29. Vi står i en akut klimakrise. Temperaturerne stiger. Og vi ser voldsomme oversvømmelser verden over. Senest forfærdelige billeder fra Spanien, hvor oprydningsarbejdet stadig står på,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren slår også fast, at dette bør være en påmindelse for alle ledere i verden.

“Det bør være en stærk påmindelse til alle verdens ledere om, at klimaudfordringerne ikke er noget ude i fremtiden. De er her nu. Og vi skal gøre meget mere for vores klima, hvis vi skal begrænse skaderne og skabe en bedre fremtid,” lyder det.

Mette Frederiksen sætter også ord på, hvordan Danmark går forrest og håbet er:

“I Danmark går vi forrest for en ambitiøs klimaaftale, og vi viser danske, grønne klimaløsninger frem. Der er brug for, at vi får hele verden med. Flere lande skal tage et større ansvar. For vores klode. Vores natur. Vores børn og børnebørns fremtid.”

Du kan se hele opslaget herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

En ekspert fortæller nu, hvad Kamala Harris’ kropssprog afslørede, da hun trådte ind på scenen efter nederlaget i valgkampen.

Efter en intens og langtrukken valgkamp måtte Kamala Harris, den demokratiske kandidat ved det seneste præsidentvalg, påtage sig den svære opgave at anerkende sit nederlag til Donald Trump, der med 295 valgmandsstemmer sikrede sig præsidentposten.

Harris holdt sin indrømmelsestale på sit gamle universitet, Howard University, og scenen var præget af både varme og vemod.

Det skriver Newsner.

For mange var det interessant at se, hvordan Harris håndterede det øjeblik, og flere kropssprogeksperter har siden analyseret hendes optræden nøje. Patti Wood, forfatter og ekspert i kropssprog, påpegede særlige signaler i Harris’ opførsel.

Ligner en vinder

Da hun trådte alene ind på scenen uden introduktion, bemærkede Wood: “At komme ind på scenen, fra backstage, til podiet helt alene uden at blive præsenteret var et modigt træk. Det giver et stærkt førstehåndsindtryk.”

Iført et varmt smil vinkede Harris flere gange til de mange fremmødte og klappede ud mod publikum – en gestus, som ifølge Wood udtrykte selvsikkerhed og optimisme. “Et væld af ‘op’-kropssproglige signaler, der indikerer lykke og glæde,” forklarede Wood og tilføjede, at Harris fremstod “stærk og selvsikker … Det får hende til at ligne en vinder.”

Efterhånden som Harris gik i gang med sin tale, ændrede hendes kropssprog sig. Da hun tog dybe vejrtrækninger og rankede ryggen, begyndte alvoren at præge hendes ansigt. Wood bemærkede, at Harris’ smil blev mere anspændt, da hun nævnte, at hun tidligere havde talt med Donald Trump, den kommende præsident. Hendes ansigt udstrålede en blanding af optimisme og vemod, og hun leverede sine ord med en dybfølt tone, der afspejlede de blandede følelser efter nederlaget.

Harris afsluttede sin tale med opfordringen til at organisere sig og kæmpe videre. Ordene blev leveret med styrke, og Wood bemærkede, at hun “helt klart mener”, at det er nødvendigt at se fremad og finde lyset i mørket.

Nu lyder der en klar melding fra ham.

Mens mange danskere hælder til Demokraterne og Kamala Harris, er der stadig en gruppe, der står fast på deres støtte til Donald Trump.

Blandt dem finder man den kendte erhvervsmand Asger Aamund, som i et interview med Politiken fortæller, hvorfor han stadig ser Trump som en kompetent leder og en “god demokrat,” på trods af den tidligere præsidents kontroversielle handlinger og modtagelsen i medierne.

Ifølge Aamund er bekymringerne over Trumps comeback i Det Hvide Hus overdrevet. “Verden gik ikke under, og han gennemførte vigtige reformer, der satte beskæftigelsen og realindkomsten i vejret,” siger Aamund og peger også på den fredsaftale, som Trump bidrog til mellem Israel og flere arabiske Golfstater. Aamund understreger, at Danmarks eksport til USA steg markant under Trumps præsidentskab, hvilket han mener er værd at huske i diskussionen om Trumps effekt på verdensøkonomien.

Helt skæv dækning

Selvom Trump er blevet kritiseret for fascistiske træk, og der har været anklager om samarbejde med Rusland under valgkampen i 2016, mener Aamund, at dækningen i de danske medier har været stærkt skæv.

Han henviser blandt andet til Mueller-undersøgelsen, som efter langvarig efterforskning fastslog, at Rusland forsøgte at påvirke valget, men at der ikke blev fundet noget bevis for et samarbejde mellem Trump-kampagnen og den russiske regering.

Mens kritikken af Trump har været massiv, opfordrer Aamund til besindighed og påpeger, at det er vigtigt at se på resultaterne af Trumps tid som præsident, frem for sensationelle overskrifter.

Hele verden har fulgt med, mens stemmerne i USA bliver talt op.

Det forventes nu, at det bliver Donald Trump som vinder og dermed bliver USAs præsident.

I den forbindelse har Statsministeriet udsendt en pressemeddelelse, hvor Mette Frederiksen ønsker Donald Trump tillykke.

”Tillykke til Donald Trump med valget. USA er vores vigtigste allierede. Vi skal fastholde det tætte samarbejde mellem USA og Danmark og fortsætte med at styrke det transatlantiske bånd, der har bestået gennem generationer,” lyder det, hvorefter der fortsættes:

“Jeg ser særligt frem til at styrke forsvarssamarbejdet mellem USA og Danmark sammen med den tiltrædende præsident Trump. Samtidig er der behov for et fortsat tæt globalt samarbejde i en verden, hvor Rusland opfører sig stadig mere aggressivt med øget støtte fra Iran og Nordkorea. Det gælder særligt i Ukraine, hvor der er behov for at fortsætte vores støtte til deres frihedskamp. Derudover ville det ikke være muligt for Rusland at fortsætte krigen i Ukraine uden hjælp fra Kina, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring. Det handler om vores fælles sikkerhed.”

Mette Frederiksen sætter også ord på, hvad der kan styrke det partnerskabet:

“Et stærkt partnerskab må samtidigt tage afsæt i, at Europa skal kunne mere selv og tage et endnu større ansvar for vores egen sikkerhed. Vi skal sætte tempoet op og investere endnu mere i vores kollektive forsvar. Det er nødvendigt for at skabe et Europa med fred og sikkerhed og for at kunne være en stærk partner for USA globalt.”  

Nu reagerer statsministeren.

Tidligere i dag lød der en trist besked: Johnny Madsen er gået bort.

Det har hans søn, Rasmus Madsen, og hans mangeårige samlever, Rosita Jørgensen, bekræftet.

Beskeden har blandt andet også fået Lars Lilholt til at reagere, han var nemlig en af Johnny Madsens nære venner. Lars Lilholt beskriver selv, at han er ‘meget ked af det’. Det kan du læse mere om HER.

Men Lars Lilholt er ikke den eneste som reagerer på den folkekære kunstners død. Også statsminister Mette Frederiksen har været hurtig til at sætte ord på den triste besked.

Det er på Instagram, at statsministeren har lavet et opslag med en hilsen.

Hvil i fred

“Rocklegenden, maleren og revseren fra Thyborøn er desværre gået bort. Johnny Madsen var en sand original. En folkekær trubadur. Humoristisk som få. ’Udenfor Sæsonen’ og ’Færgemanden’ er bare to af de mange sange, jeg forbinder med Johnny. Det er lyden af Danmark. Og jeg selv har en stor kærlighed for Dalton Trioen,” skriver Mette Frederiksen og fortsætter:

“I dag, på en grå novemberdag, lyser Johnnys mange farver ekstra op – både dem i musikken og dem på lærredet. Mine varmeste tanker til Johnnys familie og til alle, han havde kær. Må du hvile i fred.”

Du kan se hele Mette Frederiksens opslag herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)