Følg os her

Sport

Henrik Møllgaard om kvartfinalen: “Havde aldrig set den komme”

Udgivet

d.

Herrelandsholdet
Herrelandsholdet i håndbold vandt i overlegen stil OL-guldmedaljer ved legene i Paris. Foto: Lars Møller

Nu sætter den garvede spiller ord på.

At Brasilien skulle stå i en VM-kvartfinale var nok ikke noget, mange havde forudset – og det gælder også for en af Danmarks mest rutinerede håndboldspillere, Henrik Møllgaard.

LÆS OGSÅ  Mathias Gidsel prikker til Møllgaard: Lukker munden på ham med koldt og kynisk svar

Sydamerikanerne har overrasket alt og alle ved at spille sig videre på bekostning af store håndboldnationer som Norge, Sverige og Spanien. Det har fået Møllgaard til at spærre øjnene op.

“Jeg er overrasket. Portugal havde jeg godt set klemme sig ind, fordi de er på vej. Det er måske knapt så overraskende. Men at de har kunnet presse Norge, Sverige og Spanien ud, er overraskende. Brasilien har jo også klemt sig ind foran dem, det er jo helt vildt,” siger han til B.T.

Selvom det har kostet nogle af de vante topnationer en plads i kvartfinalen, ser Møllgaard det som et sundt tegn for sporten.

“Det er fedt for vores sport. Det er da ærgerligt for arrangementet, at Norge er væk, fordi nu står vi i Oslo, og der er ingen hjemme. Men det er fedt, det er ikke de samme triste hold som altid,” siger han.

Ifølge den danske profil kan nogle af de nye nationer blive faste bejlere til verdenseliten i fremtiden. Han peger særligt på Portugal og Egypten som hold, der kan bide sig fast på den store scene.

Om Brasilien kan gøre det samme, er han dog mere skeptisk overfor.

“Nu må vi se, om Brasilien kan blive hængende. Det er fedt, at de er nået så langt, som de er. Men så behøver de heller ikke komme videre, det må de lykkes med en anden gang,” tilføjer han med et smil.

Danmark møder Brasilien i kvartfinalen onsdag aften – en kamp, der bliver en spændende test for det danske landshold.

Annonce