Kendte
Sofie Linde advarer: Går helt amok

Der er tilsyneladende helt umuligt at stoppe.
Den seneste tid har mange kendte danskere oplevet at være blevet misbrugt på nettet. Blandt andet har både Divya Das, Rasmus Seebach og Jesper Buch oplevet at blive brugt i falske opslag og reklamer.
Det er både reklamer for vægttabsprodukter og falske artikler omkring vold i hjemmet, der florerer med de kendtes ansigter på.
Sofie Linde har også oplevet flere gange at være offer for denne slags, og det er altså desværre langt fra stoppet.
Faktisk går det i øjeblikket helt amok.
Som at slå en mur ned med en gummistøvle
Det viser en story fra Sofie Linde på Instagram. Her deler hun i en story en lang række billeder af artikler, hvor hendes ansigt og navn er blevet misbrugt.
I storyen skriver hun: "Der er knald på de falske reklamer/artikler for tiden!!"
Derudover advarer hun også, at hun slet ikke kommer nogle vegne med at anmelde dem.
"At anmelde de her falske annoncer, er som at slå en mur ned med en gummistøvle. Invester ikke. Det er svindel!," lyder det.
Sofie Linde har i mange år været vært på X Factor, det er hun dog ikke længere. I stedet har hun fået sit eget program på TV 2, hvor man følger familien Linde, når de renoverer et gammelt sommerhus på Langeland. Det sker i programmerne 'Linde på Langeland'.
Det gamle sommerhus, som efterhånden har gennemgået en vild forvandling, har tiltrukket sig meget opmærksomhed på øen.
Privat danner Sofie Linde par med tv-vært og skuespiller Joakim Ingversen, sammen har de døtrene Søs og Trine.