Følg os her

Kendte

Striden fortsætter mellem Seebach-brødrene: Det siger en af de nærmeste

Udgivet

d.

Rasmus seebach wc 768x338
Foto: Wikimedia Commons

Nicolai Seebach glimrede tirsdag aften ved sit fravær, da han ikke dukkede op til premieren på filmen om hans far, Tommy Seebach.

For år tilbage var Rasmus og Nicolai Seebach uadskillelige både privat og professionelt.

Som duoen G-Bach i 90’erne leverede de ørehængere, der stadig huskes af mange i dag.

Men det tætte bånd, der engang forbandt de to brødre, er brudt og i dag er forholdet mellem dem koldt.

LÆS OGSÅ  Har fortrudt navnet: Det hedder Rasmus Seebachs datter nu

Tirsdag aften var der gallapremiere på filmen ‘Under stjernerne på himlen’ på Østre Gasværk Teater i København. Filmen skildrer Tommy Seebachs liv, da han brød igennem med kæmpehittet ‘Disco Tango’ ved Dansk Melodi Grand Prix i 1979.

Derfor var Seebach-familien også mødt op, for at se filmen, som naturligvis kommer særligt tæt på dem.

Der var dog én, der ikke mødte op – hvilket understreger, hvor kold luft der er mellem Rasmus og Nicolai Seebach.

Nicolai Seebach mødte nemlig ikke op for at se filmen om sin far, og det er noget, der ærgrer han bror.

‘Super ærgerligt’

“Det er i hvert fald super ærgerligt, at han ikke er her. Vi savner ham i dag, men sådan er det desværre,” lyder det fra Rasmus Seebach til Ekstra Bladet.

En anden som også var at finde til premieren var musikeren Ankerstjerne, som også kender Seebach-brødrene særdeles godt. Da forholdet mellem brødrene gik skævt, fortsatte Ankerstjerne med at lave musik sammen med Rasmus Seebach.

Han har dog ikke lyst til at udtale sig om den verserende konflikt mellem brødrene.

SE & HØR spørger Ankerstjerne som er mødt op til premieren, om ikke han er ked af brødrenes konflikt og at de ikke er på talefod.

“Det har jeg simpelthen ikke nogle kommentarer til,” lød det her fra Ankerstjerne.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce