Film / TV
Magisk kemi: Derfor fungerer Thit Aaberg og Caspar Phillipson så godt sammen

Det er ikke kun på skærmen, at de to er et særligt makkerpar.
I den populære tv-serie ‘Sommerdahl’ har karaktererne Arne og Astrid dannet et unikt makkerpar. Mens Arne Lind har kæmpet med sit moralske kompas og svinget mellem overklasseliv og kriminelle fristelser, har den unge Astrid valgt en anden vej. Hun har besluttet sig for at drive sin onkels fiskebutik på lovlig vis, selvom Arne frister hende til at tage en genvej.
Selvom deres karakterer har haft en noget ujævn rejse, er der en helt anden dynamik mellem skuespillerne bag rollerne, Thit Aaberg og Caspar Phillipson. På og uden for settet har de udviklet en relation præget af respekt, humor og gensidig beundring.
Til pressedagen for ‘Sommerdahl’ løfter de to skuespillere sløret for deres gode kemi bag kulisserne. Det skriver Newsner, der her talte med de to skuespillere.
Thit Aaberg beskriver sig selv som heldig, fordi hun får lov til at arbejde sammen med Caspar, som hun holder meget af. Hun fortæller også, at hun synes, at deres karakterer supplerer hinanden flot. Desuden beskriver hun Casper som som inspirerende.
Med en karriere, der startede som niårig, har Thit Aaberg længe været vant til at arbejde med ældre kolleger, men det har ikke forhindret dem i at skabe stærke relationer.
Humor og gode stunder
Bag kameraet er det ikke kun seriøse scener, der fylder. Thit Aaberg beskriver deres tid på settet med Caspar Phillipson som fyldt med humor og gode stunder.
“Caspar og jeg har egentlig fra starten af haft det virkelig grineren på set. Jeg synes, vi har de gode jokes og de gode samtaler både on- og off-kameraet,” fortæller Thit, der afslører endnu en særlig ting ved sin kollega:
“Han er en af Danmarks bedste krammere. Det kan altså bare noget på de lange dage.”
Caspar Phillipson er heller ikke nærig med roserne. “Det er en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med Thit. Vi har en super god kemi, og vi udfordrer hinanden i scenerne,” siger han og tilføjer:
“Thit er ekstremt talentfuld og kæmpe dygtig og nærværende. Det er super kreativt og skægt at arbejde sammen.”
Du kan se ‘Sommerdahl‘ søndag kl. 21.00 på TV 2 Charlie eller TV 2 Play.